Koncerter i haller kan være udfordrende. Arena Næstved var indrettet med to scener og kombineret stå- og siddepladser, barer og borde. Vist rungede bastonerne lidt i den enorme sal, men alt i alt var lyden god og hallen næsten hyggelig.
Festivalen lagde ud med showbandet Wee Willie Walker, hvor især trommeslageren tiltrak sig opmærksomhed. Han styrede bigbandet bag sangerne Terrie Odabe og Walker og gav en akrobatisk trommesolo, hvor han sprang rundt på scenen. Især deres gospel-blues og jump-blues nåede godt ud i hallen.
Duke Robillard skuffede lidt. Måske ville det have fungeret bedre i mere intime omgivelser, hvor hans følte guitarspil bedre kunne nydes. Robert Cray er et verdenskendt bluesnavn, og han leverede varen. Det lille backingband ’bar’ ham igennem repertoiret af numre fra hans bagkatalog. Det lød ganske tæt på Crays pladeudgivelser.
Så fulgte en speciel mundharpekoncert. Ikke mindre end tre mundharpespillere gav på skift – og til sidst sammen – en tribut til George ’Harmonica’ Smith med et band sammensat af europæiske musikere.
Walter Trout kunne levere en Danmarkspremiere, idet det var første optræden med hans nuværende band. De er yderst velspillende og har lige afsluttet indspilningerne af et nyt album, som først bliver udgivet næste år, men de spillede et par numre fra albummet, bl.a. Me, My Guitar & The Blues. Trout adresserede den alvorlige sygdom og de nærdødsoplevelser, som han har været igennem.
Trout adresserede den alvorlige sygdom og de nærdødsoplevelser, som han har været igennem, men han er heldigvis tilbage i god form, og hans optræden er stadig en voldsom og stor oplevelse.
