Live The Sentimentals med Ana Egge: Borgen, Vordingborg

064Egge og MC Hansen mødte hinanden i Memphis, Tennessee for nogle år siden, og det blev starten på et musikalsk makkerskab, som tidligere har bragt Egge til Danmark og nu har resulteret i et spritnyt album Say That Now. De har fået hjælp af vennerne Jakob Chano, som spiller trommer, og Nikolaj Wolf på bas. Sammen kalder de sig The Sentimentals, og de er i gang med at præsentere deres nye musik i Danmark.

Denne lille koncert var faktisk deres debut på en mindre turné, og derfor spillede de fortrinsvis Egges nye sange. Man kan bedst betegne musikken som country-rock, da sangene er baseret på den amerikanske countrytradition, og musikken har mange rockelementer. Jeg skal nu nærlytte albummet, men til koncerten kunne man høre nogle personlige og alvorlige tekster – ikke ulig Lucinda Williams. Ana Egges stemme er derimod ikke så distinkt og rå som Williams er, men hun synger pænt, ærligt og udtryksfuldt, og så får hun kompetent hjælp af gutterne. Foruden guitar viste det sig, at hun også behersker mandolinen.

Midt i den gamle kongeborg, midt blandt dansende sylfider og midt i fejringen af en ny cykel-Danmarksmester, nåede The Sentimentals at spille deres sæt, før uvejret ramte de tusindvis af Skt. Hans-gæster.  Men det var en lovende start på en længere koncertrække, som foruden Danmark også omfatter Tyskland og USA. Mandag d. 27. juni spiller de på Harmonipavillonen i Tivoli, hvor der hver mandag præsenteres folk, roots eller verdensmusik.

067

Festivalsommer 2

Melanie Dekker turnerer i Danmark fra Søndag og spiller også i Skagen.

Melanie Dekker turnerer i Danmark fra Søndag og spiller også i Skagen.

Sommerens festivaler er godt i gang nu med Skagen stående lige for døren. Vi har tidligere omtalt de mange festivaler i juni og juli, og her følger tips om dem i august og september.

Der åbnes i det sydsjællandske med Musik over Præstø Fjord 4.-7. august, og her står Afenginn som hovednavn på åbningsdagen. Trio Mio er på programmet den følgende dag, og lørdag kan man bl.a. lytte til MC Hansen, Søren Korshøj, Andreas Tophøj og Rune Barslund, samt Lukkif og Christian Søgaard Trio.

Jonah Blacksmith kommer til Alive Festivalen i Thisted 11.-13. august og deltager også lørdag d. 20., når det gælder den 12 timer lange festival ved Tange Sø. Her er Wolfstone et af trækplastrene, ligesom også Johnny Logan & Friends og Hawkeye & Hoe spiller.

Og så er der jo en festival i Tønder! Den vil vi uden tvivl skrive meget mere om snarest, og har gjort det løbende i takt med, at programmet er blevet offentliggjort, og så er der jo traditionelt en hel del folkemusik i Ansager, når den fjerde Mariefestival afvikles 2.- 4. september. Weekenden efter fester Fanø, når Godtfolk Festival afvikles 9.- 11. september.

Live: Downhill: Karens Minde, Kbh.

DownhillDownhill er et at Sveriges bedste bluegrassbands. Som mange andre er deres musikalske fundament traditionel bluegrass. Dette kombinerer de med egne nutidige sange og instrumentalnumre. Downhill gør det bare bedre end de fleste andre, bl.a. fordi Jonas Kjellgren skriver og synger nogle gode sange. Så gode, at andre er begyndt at spille dem, og han er da også belønnet med en international pris for “Wonderland”, titelsangen fra Downhills seneste cd.

Bandet har for nylig udgivet cd’en Mountain Songs And Other Stories, som er et bemærkelsesværdigt samarbejde med Maxi Märak. Hun er same fra Jokkmokk, og sammen lavede de et vellykket forsøg på at drage musikhistoriske paralleller mellem Nordsverige og Appalachierne i USA.   Hør blot: http://downhillbluegrassband.com/discography/

Downhill har optrådt i USA, spillet i det meste af Europa og har også tidligere besøgt Danmark. Der har været nogle udskiftninger, og denne gang stillede de op som sekstet. Det gav et fyldigt lydbillede med dobro, mandolin, fiddle, guitar, banjo, bas og trestemmige vokaler. Alle var meget kompetente og havde sammensat et varieret repertoire. Vi fik sangen om Joe Hill, den lokale agitator og folkemusiker, som i USA blev inspirator for Woody Guthrie, m.fl. og som vi (inkl. Politikens Folkemusikleksikon) er tilbøjelig til at glemme.

Downhill kommer fra Bergslagen i Midtsverige og gør en del ud af deres lokale kulturhistorie. De er medarrangører af en god bluegrassfestival i Torsåker. Skulle man være deroppe i starten af juli, så kan et besøg på denne hyggelige festival anbefales, nu hvor Falun Folk Festival er lukket og har givet plads til dansband- og headbangerfestivaler.

 

×

 

 

 

Mundomandage i Den gamle Have kører ufortrødent videre

Girls In Airports Pressefoto

Girls In Airports Pressefoto

Programmet for de nærmeste uger i Harmonipavillonen i Tivoli er som altid et interessant og spændende miks af folk-, roots- og verdensmusik. Der er altid noget nyt at slå ørerne ud efter, og musikerne hentes fra forskellige lande. Mandag var det Old Salt centreret om den amerikanske sanger/sangskriver Dan Wall, hvis sange spilles sammen med sit musikerkollektiv foruden fortolkninger af traditionelle sange. Bor du i nærheden og læser dette inden kl. 19, kan du nå det endnu.

På mandag 27. juni spiller den amerikanske sangerinde Ana Egge op sammen med The Sentimentals med bl.a. MC Hansen på guitar. Hun spiller slideguitar og skulle have en rå stemme, der bringer tanken hen på en heftig sanger som Lucinda Williams. Sammen med sit backingband Ana Egge country, americana og moderne storbyhistorier, og tilsammen er de på vej med et album.

Jullie Hjetland

Jullie Hjetland

Mandagen efter – på den amerikanske nationaldag 4. juli – spiller fem danske og mandlige musikere op. De kalder sig sjovt nok Girls In Airports. For nylig udgav de fjerde album, ”Fables”, på det engelske Edition Records, hvor de første tre var på eget selskab. Musikken er med elementer af (populært sagt) Mingus, Beatles og Carl Nielsen.

11. juli byder Harmonipavillonen på den australske duo The Imprints, der på violin og trommer præsenterer deres elektroniske miks af dance, reggae, gypsy og folkemusik. Smittende energi skulle være ders varemærke, og deres tre albums forskellighed afspejler store musikalske vingefang.

I denne omgang napper vi lige den 18. juli med, hvor den super talentfulde og alsidige Lukkif, alias Jullie Hjetland, indtager scenen med sin intense stemme, store personality og meget personlige musik med folk-elektronisk musik, der får sit liv gennem folkemusikkens rødder.

Jo, man kommer godt og grundigt rundt i verden og i musikken. Tivoli. Koncerterne begynder kl. 19 og slutter ca. 20.30. Sæsonen byder på mange flere endnu, og de er gratis, når først man er kommet ind i Tivoli på billet eller årskort.

Godtfolk 16 – igen med alsidigt program

Vin Garbutt Pressefoto

Vin Garbutt Pressefoto

September er (også) festivaltid på Fanø. I dagene 9.- 11. september står Godtfolk Festival på programmet, og de mange fine navne inkluderer Wolfstone, Troy MacGillivray & Tim Edey og et spændende gensyn og genhør med selveste Vin Garbutt, som (vistnok) ikke har spillet i Danmark i en hel del år.

Desuden får vi en række andre, primært danske godtfolk: Himmerland, Sonnich Lydom & Lars Hansen, Alan Klitgaard Band, det seks/syv mand store Kutimangoes, Folkekons, Fester Land Balorkester, Nordvestenkuling og dansk/svenske Spöket i Köket. Man kan således høre alt fra skotsk folkrock, canadisk/irsk-engelsk violin, guitar & harmonika samt engelsk humor, sange med meget seriøst indhold og tin whistle fra Garbutt, der ifølge sit foto på www.vingarbutt.com stadig har krøllerne i behold samt ikke mindst sit vid, sit engagement og mesterlige introduktioner. Han er stadig i fuld aktion verden over og en af de allermest anerkendte engelske troubadurer. Der er ikke ret mange år til hans 50 års jubilæum.

Festivalen byder også på afrobeat, svensk/dansk alt muligt folkemusik fra ikke mindre end 10 musikere i ét band, en masse unge, dygtige musikere fra Folkekons, de gode danske Sonnich + Hansen og musikere, der spiller op til Fanøbal. Plus ikke mindst ”Regnens Harpe” med Alan Klitgaard & co. i Nordby Kirke søndag kl. 14.

Duncan Chisholm fra Wolfstone

Duncan Chisholm fra Wolfstone

Koncerterne foregår ellers som altid i både Strien i Nordby og Sønderho Forsamlingshus fredag og lørdag aften fra kl. 20, så der bliver som på alle festivaler et valg at træffe: Skal man opleve energiske og populære Wolfstone i Strien fulgt af caféstemning med Lydom & Hansen? Eller Vin Garbutts musik og mange ord og ikke mindst masser af sjov efterfulgt af den ekvilibristiske duo MacGillivray & Edey? Her i Sønderho rundes fredag af med Fanøbal.

Lørdag kl. 16.30 spiller et udvalg af de mange musikere koncert i Sønderho Kirke for bare 50 kr. Her er ikke forsalg. Og lørdag aften fra kl. 20 slår Folkekons sig løs på Strien fulgt af Nordvestenkuling med ”Dengang i 70’erne” og bagefter bal. I Sønderho indleder Himmerland aftenen og følges af Spöket i Köket samt bal med Kutimangoes.

Alan Klitgaard Privatfoto

Alan Klitgaard Privatfoto

Godtfolk Festival er en mangfoldig og eksperimenterende rootsfestival, Festivalformand og vores gode skribent her på rootszone.dk, Nils Thorlund, siger: ” Vi er fortsat tro mod vores motto, der byder os at vægte såvel kvalitet som originalitet, både når det gælder de veletablerede og de interessante nye navne. Vi vil gerne det hele: Det kendte og det knapt så kendte. Appellere til yngre som ældre. Favne fra det helt lokale over det nationale og til det internationale. Vi tilbyder både oplevelse og deltagelse – og det hele i den intime atmosfære, der gør Godtfolk lidt anderledes”.

Billetpris pr. aften er 270 kr., 290 ved døren.

https://www.godtfolk.dk/

 

Ny festival i Aarhus

Fra 1. til 9. oktober løber den første Aarhus Folk Festival af stablen. Det bliver med spillestedet Gyngen i Mejlgade som omdrejningspunkt, men med flere andre spillesteder ind over. Gyngen og Folk Booking Denmark står bag arrangementet, der via en arbejdsgruppe nu har offentliggjort et foreløbig program.

Henrik Jansberg

Henrik Jansberg

Lørdag 1. oktober vil der således blive musik og dans et centralt sted i midtbyen som reklame for arrangementerne, og søndag bliver åbningskoncerten i Musikhusets foyer, når trioen Norrøn giver koncert. Samme dag er der også musik i Cafe Vestergade og Atlas.

De følgende dage er der så sangskrivning og jam på Gyngen, og koncerter med hhv. Mallebrok, Bazar Blå, Lynched, Jansberg og Maja & David. På Wintercoat i forstaden Sabro spiller Fromseier & Hockings onsdag. På Fairbar er der samme aften sangskriverværksted og på Vinylrock Café akustisk fredagsfolk samt eftermiddagskoncert på Rudolf Steinerskolen med børn fra to musikskoler.

Det hele afsluttes søndag 9. oktober med en CD-release med Ostinat Expressen på Gyngen og irsk jam på Waxies, og så spiller Lynched på Wintercoat og sætter dermed punktum for festlighederne. Der er dog stadig mulighed for tilføjelser til programmet, da der er åbnet mulighed for at få kirkekoncerter og dagligstuekoncerter med som en del af folkfestivalen. Dansearrangementer kan også blive en del af ugens festligheder.

Interesserede kan henvende sig til en af de ovennævnte arrangører, hvis man har lyst til at stå for eller være med til at organisere et sådant arrangement.

http://gyngen.dk/

http://folkbooking.dk/

Det er jo bare en sang

barry”Shhh. Du vækker far”. Phils mor hviskede, da han kl. 5 om morgenen en forårsdag i 1964 havde vækket hende og begejstret fortalt, at han i løbet af natten havde skrevet fem nye sange. Måske var hendes bekymring over deres 19-årige søn blevet større, hvis hun havde hørt det første vers i én af sangene:

The eastern world it is exploding

Violence flaring, bullets loading

You’re old enough to kill, but not for voting

You don’t believe in war, but what’s that gun you’re toting

And even the Jordan River has bodies floating

Det var gode rim, men voldsomme emner for en teenager. I familien talte de om tidens dramatiske emner, om mordet på præsident Kennedy, rumkapløbet, Vietnam-krigen, atomtruslen, stemmeretten, borgerrettighedskampen osv. Men at deres søn ville skrive en sangtekst om alt dette, vidste hun ikke endnu.

Phil havde et par år tidligere sendt nogle folkesange til et musikforlag i Los Angeles og tjente nu lidt lommepenge i sin fritid ved at skrive flere sange til selskabets direktør, Lou Adler. Han havde endda medvirket på nogle pladeindspilninger, og det blev poprockgruppen The Turtles, der først indspillede denne sang. Men det var ikke den, der gav dem succes.

Adler foreslog, at Phils ven Barry McGuire fra folkemusikensemblet New Christy Minstrels forsøgte sig med sangen. Men den var nær blevet skrottet, fordi han mødte op i studiet direkte efter en druktur, og hans stemme var meget hæs. McGuire sjuskede sig igennem sangen, bandede da han havde problemer med at læse Phils håndskrevne tekst, og vokalen var ikke tænkt som andet end en prøve. Men den lækkede til en lokal radiostation, som var først til at spille versionen offentligt. Sangen havde fået en midlertidig titel, Eve Of Destruction, og nu var det for sent at ændre den.

Folk-rock var tidens trend. Folkies som Bob Dylan og Paul Simon havde skrevet gode engagerede sange, og de lokale The Byrds og The Mamas & Papas f.eks. havde lige opnået salgssuccesser ved at lægge lidt trommer, elguitar og bas på nogle folkesange. Derfor var et par rutinerede studiemusikere blevet indkaldt. Trommeslageren Hal Blaine husker indspilningen, bl.a. fordi han fik lov til at spille den karakteristiske marchtromme. Han har ofte siden fremhævet Eve Of Destruction som sin favoritindspilning.

I løbet af kort tid blev singlen et megahit og toppede hitlister verden over i september 1964. Pete Seeger, Paul McCartney og mange andre af de bedste sangskrivere mente, at den var meget ringe pga. de bombastiske udsagn, men tekstens skarpe ord havde åbenbart en virkning, for snart kom reaktionen: Radiostationer i USA og Storbritannien begyndte at forbyde sangen. Argumenterne var, at det var en kommunistsang, som kunne forskrække børn.

Phil, som begyndte at kalde sig P.F. Sloan, fordi faderen af frygt for antisemitisme tidligere havde ændret efternavn, havde aldrig forudset problemerne med sangen. ”Det er jo bare en sang. Jeg kaldte den en kærlighedssang for menneskeheden. Jeg skrev den som en bøn om et svar på de uretfærdigheder, vi unge oplevede”.

Der blev lagt pres på Adler, og han måtte handle. Først fik han Sloan til at fraskrive sig alle sine rettigheder, dernæst blev Sloan og McGuire truet og gjort til persona non grata i musikbranchen. McGuire udsendte siden kun enkelte plader på et religiøst pladeselskab. Sloan fik med besvær indspillet et par album for andre pladeselskaber. Med sin akustiske guitar, mundharpe og skarpe sange blev han sammenlignet med Bob Dylan, som han havde mødt, og Eve Of Destruction blev kaldt én af de bedste Dylan-sange, som Dylan ikke havde skrevet.

Sloan opholdt sig en periode i England, men blev syg og indlagt på en lukket institution i USA. Han påstår, at han blev lobotomibehandlet **(det hvide snit) og isoleret i 25 år, og han tilføjer lakonisk. ”Så slap jeg da for at høre al den frygtelige diskomusik, som udkom i 70’erne”. Først i 2006 vendte P.F. Sloan tilbage til offentligheden. Han skrev nye sange, optrådte lidt og skrev en selvbiografi, før han døde i november 2015. Da havde han fået udgivet 150 sange, hvoraf 45 var på hitlisterne. Han arbejdede tættest med vennen Steve Berri. De fleste Sloan-sange findes i talrige folk-, rock- og pop-udgaver, og mange af dem er absolut et genhør værd.  Jeg kan anbefale Sloans egne versioner af nogle af hittene på f.eks. albummet Songs Of Our Times, men der er mange andre gode – også ikke-kontroversielle – sange.

Eve Of Destruction levede sig eget liv. Den blev også indspillet af utallige musikere, efterhånden som censuren blev ophævet, og der kom sågar svarsange. The Spokesmen lavede The Dawn Of Correction som et direkte svar, og flere andre patriotiske sange blev skrevet som reaktion på Eve Of Destruction.

Herhjemme var selskabet Tono hurtigt ude. Allerede mens sangen lå øverst på de amerikanske hitlister, blev Thøger Olesen sat til at skrive en dansk tekst. Han fik et godt resultat med Jorden i Flammer, og folkesangeren Cæsars hæse stemme var velegnet. Da Peter Sommer og Martin Ryum tog sangen op for et par år siden, fik den en ny, god dansk version, hvor Vietnam-krigen blev ajourført med Irak-krigen. Jeg spurgte Sommer om sangen:

”Jeg synes stadig, at det er et fantastisk nummer. En all-time antikrigssang, og dem kan vi aldrig få nok af. Derudover mener jeg, at den danske undersættelse er loyal over for et budskab, jeg stadig tilslutter mig: Imod krig”!

Jeg mærker angst, og det så blodet brænder

Folk efter folk blir bitre fjender

Vi står udenfor – vi vasker vores hænder

Vi hygger os her mens østens lande brænder

Ved vi besked om hvor krigen ender?

Trods Sloans bizarre karriere og trods sangens apokalyptiske indhold, dens bandlysning og fordømmelse blev denne simple sang ikke kun en generations slagsang, men har vist sig at være universel og desværre stadig aktuel. Det kan nok ikke bevises, men Eve Of Destruction har været opinionsdannende i især USA. Sammen med andre protestsange fik ungdommen sat ord og sang på den utryghed, som mange af os kunne mærke, og det påvirkede holdningerne til krig, borgerrettigheder og stemmeretsalder, og det er nok mere end man kan forlange af bare en sang.

Kilder: Bog: P.F. Sloan: What’s Excactly The Matter With Me? Artikler: Wall Street Journal, Rolling Stone Magazine, Wikipedia. Musik: P.F. Sloans bagkatalog inkl. værket My Beethoven og det seneste album Sailover (m. bl.a. Lucinda Williams). Mails: Peter Sommer.

 

https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=p+f+sloan+youtube

 

 

 

CD: Cyndi Lauper: Detour

nye cyndiDet farverige og til tider fandenivoldske popikon Cyndi Lauper er sprunget på countryvognen med sit nye studiealbum, som er hendes nummer 11 i rækken. Det første udkom i 1983, og siden da er udkommet syv opsamlings cd’er.

Den 62-årige rock- og popstjerne har kastet sig over genren med vanlig dristig excentricitet, som altid har kendetegnet hende. Åbningsnummeret Tunnel of Love er ikke så langt fra hendes tidligere stil, men det skifter med albummets titelnummer, som følger lige efter. Her har hun fundet helt ned i sporet ud ad den støvede landevej, og det lyder egentlig, som om hun altid har haft det ene ben i countrylejren. På dette nummer bliver hun støttet af Emmylou Harris, som er en af de medvirkende gæster på albummet.

Derfra ser Cindy sig ikke tilbage og giver en ny forfriskende udgave af Heartaches By The Number, med stille smukke numre både før og efter. Ikke mindst The End Of The World har hun givet sit helt eget stempel på elegant vis. Man kan kun glæde sig over den romantiske duet Night Life med countryveteranen Willie Nelson, ligesom den mere muntre sang og melodi med den løjerlige titel You’re The Reason Our Kids Are Ugly med Vince Gill!

Cyndi Lauper har også taget livtag med den klassiske Patsy Cline-sang I Fall To Pieces. Her demonstrerer hun, at hun har både stemmen og evnerne til at synge sangen, så den kommer den afdøde sangerinde til ære, uden at forsøge at gøre den til sin egen.

Der er mere gang i den i I Want To Be A Cowboy’s Sweetheart, og så slutter albummet med manér, når Alison Krauss synger med på Hard Candy Christmas. Med den afslutningsgave kan man næsten føle, at det allerede er jul. Det er et album, som Cyndi Lauper kan være stolt af.

http://cyndilauper.com/

Nyt bekendtskab til Skagen

Når Skagen Festivalen begynder torsdag 30. juni, bliver det med en helt speciel optakt. Det syv mand store folkrockband The Revellers ankommer fra Shetland i løber af dagen med fiskerbåd! Det lyder således på det skotske bands hjemmeside: ”Vi mønstrer på vores fiskerbåd og sejler 725 km fra vores hjem på Shetlandsøerne, og i løbet af den næste måneds tid krydser vi fra Skotlands nordligste spids til den nordligste spids af Danmark”!

Det meget energiske orkester har spillet sammen siden 2007, da de oprindelig begyndte som et coverband stærkt påvirket af The Clash, Lau og Metallica. De fyrer deres folkrock af med traditionelle instrumenter som bl.a. mandolin, banjo og guitar, men det går ikke helt stille af.

The Revellers har været support til The Chair og Big Country og har i mange år været fast band på Shetland Folk Festival. De syv mand er Magnus Bradley med guitar og vokal, Michael Anderson spiller guitar, mens John William Halcrow sidde bag trommerne. På bas Adam Priest, Daniel Gear sorger for violinen, mens banjoen betjenes af Lewie Peterson. Endelig spiller Erik Peterson mandolin.

Det nye bekendtskab fra de nordskotske øer spiller første gang på Havnescenen torsdag kl. 17.00, og dagen efter bliver er der spillet op til midnatsfest, når The Revellers går på Torvescenen kl. 23.45.

http://www.the-revellers.com/

http://skagenfestival.dk/

CD. Fru Skagerrak: Fru Skagerrak

cd fru skagerrakDet er ikke helt klart, om det er CD´en med sømandsmotivet på forsiden eller gruppen med de dygtige og skønne kvinder, der bærer navnet ”Fru Skagerrak”. Faktisk er det jo begge dele. Skagerrak er netop havet, som forbinder de tre skandinaviske lande, som Anna Lindblad, Elise Wessel Hildrum og Maja Kjær Jacobsen er fra.  Det er en fin og traditionel debut med tre unge, interskandinaviske violinspillende kvinder, som alle har en solid musikteoretisk baggrund. Alle spiller desuden i forskellige andre konstellationer ved siden af Fru Skagerrak, og alle behersker andet end violinen. Hildrum spiller også blokfløjte på pladen, Lindblad mestrer også den femstrengede violin, og alle tre synger ind i mellem.

Albummet ”Fru Skagerrak” indeholder 12 skæringer med rod i den nordiske spillemandstradition. Lidt over halvdelen af numrene er traditionelle, mens de øvrige er nyskrevne af gruppens medlemmer. Blandt de traditionelle numre finder man sangen ”De Underlige Syn”, en gammel dansk udgave af temaet om den bedrageriske og troløse kone, som også kendes fra Cæsar og fra The Dubliners ”Seven Drunken Nights”.  I den traditionelle afdeling findes også den sørgmodige, iørefaldende svenske Polonäs från Sexdrega.

Dette er en udpræget ”tilbage-til-rødderne-plade”, som vi gamle folk-freaks vil vide at elske det. Instrumenterne betjenes virtuost og overbevisende med en fin, sprød enkelhed i tonen. Udpræget lyttemusik for et seriøst og ikke-hyggesnakkende publikum, der forstår at lade klirrende ølflasker og munden stå, mens der spilles.

Ind i mellem kunne jeg savne en bas, en mandolin eller et andet brud på den puritanske enkelhed. Det gælder f.eks. sangnummeret ”Den Største Sorg”, der fremtræder rigeligt fersk. Men musikken kendes jo heldigvis også på, at den rummer modpoler fra det helt enkle, som her, og til bigband-lyden, som kendes fra masser af andre steder.

Fru Skagerrak er traditionsbærere i ordets egentlige betydning. De melodier, som de selv har skrevet, er iørefaldende og indskriver sig fint i traditionen. Det gælder eksempelvis Maja Kjær Jacobsens ”Mandag er bedst”, som smukt og vemodigt kårer den forkætrede mandag til ugens bedste dag. Og det gælder Lindblads ”Natalies Brudmarsch”, der fejende flot og højtidsstemt lader lytteren se et brudefølge for sit indre blik. Som Morten Alfred Høirup skriver på omslaget til CD´en: ”Man bliver bare glad af at lytte til Fru Skagerrak!