Jeg hørte Susto første gang på TF i 2019, og det var kærlighed ved første lyt. Dengang fik jeg en snak med Justin Osborne, der er manden bag bandet. Han lagde ikke skjul på, at han havde haft både mentale og medicinske problemer. Jeg mødte ham igen i år, og han kunne selv fortælle om, hvad der er sket siden. Han har været igennem en skilsmisse, men er nu lige igen blevet far og glæder sig til at komme tilbage til sin nye familie.
Dette er relevant, fordi hans sange ofte er autobiografiske. Hans noget omtumlede karriere som sanger og sangskriver i bandet Susto har nu fundet en form, som han er meget tilfreds med. Han optræder nu og da som solist, men i 2022 fandt han sammen med bluegrass-bandet Holler Choir i South Carolina.
De kalder sig nu Susto Stringband (øverste foto) og har de senere år haft en vis succes. De har turneret meget i USA og har bl.a. været support for countrystjernen Morgan Wade, indspillet to album, ”Volume 1” og ja, ”Volume 2”. Det var tydeligt, at de var yderst sammenspillet og professionelle.
The Brothers Comatose
Osbornes sange kommer til deres ret i denne konstellation. Susto Stringband har den rette moderne bluegrasslyd, alle er virtuose musikere, og især deres trestemmige harmonisang var forrygende. Justin Osborne har skrevet næsten alle sangene, og han leverede forsang og rytmeguitar, Clint Roberts – guitar, Helena Rose – banjo, Ryan Stigmon – guitar, banjo, dobro, Jackson Grimm – mandolin, guitar James Schlender – fiddle og Norbert McGettigan – gulvbas er resten af line up’et, og alle skiftedes til korsang. Susto Stringbands sangtemaer er som antydet alvorlige ja, dystre, og derfor formede deres koncerter sig mest som lytteoplevelser.
Helt modsat The Brothers Comatose, der er mere udadvendte, ja næsten et showband, så deres koncerter formede sig nærmest som fester. Hver især er de måske ikke så dygtige musikere som Susto Stringbands, og deres arrangementer var lidt løse. Men de forstår bedre at underholde, og de når længere ud til publikum, hvilket især var tydeligt på Open Air-scenen. De blev da også belønnet med større bifald.
The Brothers Comatose har også bluegrass-musikken som fundament og har også drejet den i en moderne retning. Bandet minder om de såkaldte New Grass-bands, som blev populære i 1970’erne. De har hentet inspiration fra både rock, folk og country fra deres hjemstat Californien og laver deres egen musik.
’Golden Grass’ kalder de det, hvilket også er titlen på deres signatursang og seneste album. Brødrene Ben og Alex Morrison på henholdsvis guitar og banjo udgør stammen i bandet. Addie Levy mandolin, Steve Height – gulvbas og Phil Brezina -fiddle fuldender besætningen.
https://rootszone.dk/tf-19-susto-og-festivallyd/
