Vi må acceptere, at Emmylou Harris er ved at trække sig tilbage fra turnélivet og efterhånden kan runde sin professionelle karriere af. Få andre musikere kan se tilbage på et bagkatalog med så mange tragiske sange, at det kan forekomme paradoksalt, at hun selv har et lykkeligt privatliv og en enestående succesfuld kunstnerisk karriere. Baseret på nogle af hendes kommentarer på scenen i Tønder og sangene i hendes sætliste, er her nogle retrospektive kommentarer.
“Here I Am” er Harris’ egen præsentationssang. Hun startede som folkesanger i Alabama i 1960’erne, blev opdaget af den fremstormende musiker Gram Parsons, som manglede en harmonisanger til sine sange, der blandede country og rock. Det blev ikke kun til en længere romance, men dette par præsterede også så bemærkelsesværdige duetter, at berømmelsen hurtigt kom. Sange som “Wheels”, “Luxury Liner” og ikke mindst “Return of the Grievous Angel” fik i starten af 1970’erne ikke kun mig, men mange andre til at spidse øre og elske denne nye stemme.
Efter Parsons alt for tidlige død startede Harris sin egentlige solokarriere, og hun valgte at fortsætte arven efter Parsons i den dengang progressive countryrockstil, som hun selv havde banet vejen for. Siden skrev Harris flere hyldestsange til Parsons, bl.a. ”The Road”. Hun etablerede sit Hot Band med elitemusikere fra Elvis Presleys band. Hun var ikke en særlig produktiv sangskriver, men fik mange gode og smagfulde sange på repertoiret som ”Two More Bottles of Wine”, der blev hendes første hit.
Rodney Crowell blev en mangeårig duetpartner og sangskriver i Hot Band, og han præsenterede Harris for Townes van Zandt, hvis sang ”Pancho and Lefty” både Harris og Willie Nelson gjorde til et hit. ”Help Him, Jesus” er fra konceptalbummet af Harris’ eksmand Paul Kennerly, ”Legend of Jesse James,” som Johnny Cash sang. Harris fortalte fra scenen, at da hun dengang præsenterede disse indspilninger for sit pladeselskab, var deres reaktion: ”We hear no singlehits”. Hendes pladeselskab ønskede at Harris skulle spille pop, men i stedet begyndte hun at spille både rock som f.eks. Bruce Springsteens ”Born To Run” eller mere traditionel country- og bluegrass og gospel i 1980’erne.
Harris blev kendt for ikke kun at følge tidens musikalske trends, men i stedet SKABE dem. ” Green Pastures” og “Get Up John” er hyldester til hendes samarbejde med bluegrass-musikerne Ricky Skaggs, Seldom Scene og især Bill Monroe. “Bright Morning Stars” er fra Harris’ gospelalbum “Angel Band”.
I midten af 1990’erne udfordrede hun sig selv ved igen at udvikle sin musik med samarbejdet med Daniel Lanoir, der bl.a. kunne høres på Grammyvinder-albummet ”Wreckin Ball”. Harris roste vennen Steve Earle, hvis sang ”Goodbuy” figurerer på albummet sammen med Gillan Welshs “Orphan Girl”.
Harris smukke vokal har altid været meget efterspurgt, og hun har sunget duetter og harmonier på hundredvis af indspilninger med verdensnavne som Bob Dylan, Roy Orbison og som her en hilsen til Neil Young ”Long May You Run”. “When We’re Gone, Long Gone” er oprindelig en sang af The O’Kanes, men blev her Harris’ farvelsang til Dolly Parton og måske en hilsen til sygemeldte Linda Ronstadt. Sammen udgjorde de Trio og udgav to populære album.
Merle Haggards ”Kern River” er fra Harris’ album ”All I Intended to Be”, og ”Goin’ Back to Harlan” er en hyldest til Kate og Anne McGarrigle. ”Red Dirt Girl” er fra albummet med same navn fra 2000, hvor Harris ekstraordinært har skrevet samtlige mere eller mindre autobiografiske sange. Red Dirt er en reference til farven på jorden i hjemstaten Alabama.
Det længere samarbejde med Mark Knopfler i 2006, der resulterede i en verdensturne og et mesterligt album, er her repræsenteret med titelnummeret ”All the Roadrunning” af Knopfler og ”Love and Happiness” af Harris. Den traditionelle “Green Pastures” er en sang, som Harris, Gillian Welsh og Dave Rawlings tit optrådte med.
En stor del af Harris’ succes kan tilskrives hendes sikre valg af sangskrivere og musikere. Red Dirt Boys er det navn, som Harris i 2008 oprindelig gav sit backingbandmm, og som hun medbragte til Tønder: Chris Donohue – bas, Will Kimbrough – guitar, Phil Madeira – keyboards og Bryan Owings – trommer. Og alle bidrager med sang. De har udgivet et par obskure album, som dog er værd at finde. Yderligere tilføjelser til bandet på Europa- afskedsturneen er: Eamon McLaughlin – fiddle og mandolin. De gav som forventet perfekt vokal og instrumental opbakning til Harris. Deres lyd og soli var tydeligvis inspireret af de musikere, der tidligere igennem karrieren har præget Harris’ musik.
Emmylou Harris har omgivet sig med alle disse og mange flere navne igennem årene, og hun er kaldt en gudmoder til den moderne rootsmusik og americana. Hendes indflydelse på den nye musik er da også uomtvistelig. Og den høje standard, som hun altid har sat, bliver svær for andre at nå.
