Den ungarske folkemusikgruppe Zengö har netop udsendt sin 30-års-fødselsdagsplade. Pladen er horisontudvidende, livlig, fremmedartet, medrivende og virtuos. Alligevel bliver den næppe et stort hit i Danmark, ligesom den garanteret ikke vil være at finde på Fonas hylder eller få sin plads i danske anmeldelser. Lige bortset fra denne, altså! Men hvorfor egentlig ikke? Det satte anmelderen sig for at undersøge lidt nærmere.

Det hænger utvivlsomt sammen med vaner og sprogkundskaber. I Danmark har ikke mindst Tønder Festival og det hæderkronede radioprogram ”Folk-Nyt” i sin tid vænnet os til, at ”folkemusik” selvfølgelig kommer fra Irland, Skotland, England og USA. I de sidste 30 år har begrebet ”verdensmusik” så gjort os lidt mere rummelige som en parallelbetegnelse for stort set al folkelig musik uden for de fire nævnte lande – og Skandinavien. Og gruppen Muzsikas fra Ungarn har faktisk optrådt på Tønder.

Men hvad er egentlig folkemusik? Pete Seeger har altid været meget rummelig i sin forståelse af begrebet. Og radiomanden Gene Shay (f. 1935) fra Philadelphia Folk Festival har defineret ”folkemusik” som musik, der ikke er lavet for profit. Det er folkets musik, mener han, musik der har overlevet og er blevet videregivet gennem en oral tradition. Og så er det deltagermusik, som alle kan være med i, og som giver et sammenhold.

Hvis man køber denne definition, ja, så er Zengö folkemusik. Eller folkelig verdensmusik, måske.

En af mine gamle musikalske venner har i efterårets løb været i Budapest og havde lejlighed til at høre en forrygende koncert med Zengö. Citer, violiner, bratsch, tamboura – et lutlignende instrument -, lut, bas– ja, selv sækkepibe spilles med troldmandsagtig sikkerhed og hastighed af de fem musikere. Han var ovenud begejstret for det, han så og hørte. En del af oplevelsen bestod også i, sagde han, at høre musik spillet på meget sjældent sete musikinstrumenter i denne del af verden. En folkemusikinstrument-historiker ville falde i svime over de mange usædvanlige instrumenter. Et eksempel var et miks mellem en violin og en trompet.

Musikken er oftest danseegnet, og Zengö har deres egne dansere. Den karismatiske sangerinde Gráf Vivien, bandets sjette medlem, brænder godt igennem med en energisk skærebrænderstemme med tekster om høsten, livet på landet, den altid vanskelige kærlighed….Kilden til Zengös musik er, ifølge dem selv,  jorden, floderne, bjergene og folkeventyrene.

Det ville naturligvis gøre det nemmere, hvis man kunne forstå, hvad der synges om. Ungarsk ligger unægteligt meget langt fra dansk, så jeg forstår bogstaveligt talt ikke et ord. Og melodierne, der kører i taktarter, som vi ikke kender meget til i Danmark, kræver lidt tilvænning. Efter fem gennemlytninger af CD’en havde jeg vænnet mig til Gráf Viviens brægende stemme og de uvante rytmer og instrumenter. Så meget, at jeg specielt fandt skæring to, ”Azt gondoltam” (”Jeg tænkte…”), og nummer otte, Idegen ország” (”Mit fremmede hjemland”) smukke.

Forsangerens stemme minder absolut ikke om de blide, kvindelige vokalister i irsk/skotsk/dansk folkemusik. Men den er unik, den har charme og passer sammen med musikken, som spænder fra det kraftfulde og livlige med fart hen over feltet til det mere vemodige.

Men måske skal Zengö netop først og fremmest ses. Deres sceneoptræden kan man få en smagsprøve på: www.zengomusic.hu. Desværre mangler samme hjemmeside tekster og oversættelser til engelsk, hvilket ville være betingelsen for et seriøst gennembrud i Danmark.

Zengö siger selv om deres musik, at de søger relevante nutidige former for den traditionelle ungarske musik. De samler musik ind, de underviser og laver nye arrangementer. Og det er ikke mindst provinsen Transdanubias rå og voldsomme musik, der har deres hjerte. De har indtil nu produceret fem plader og har optrådt i 18 lande verden over.

Fremmedartet, lidt mærkeligt – og undertiden lidt vel skærende og svært at vænne sig til! Men overalt udført med stor indlevelse og dygtighed. Musikken får mig til at tænke på den store pædagog Pestalozzi, der læste højt for børn på fremmede sprog, som de ikke umiddelbart forstod. Hans hensigt var at skærpe deres nysgerrighed og at vise verdens mangfoldighed. OK! Når jeg kommer til Ungarn næste gang, vil jeg i hvert fald se, om jeg ikke lige kunne falde forbi en af Zengös koncerter.