Lørdagens afdeling af Folk Spot Denmark bød på fire meget forskellige musikalske oplevelser. I Visemøllens intime og stemningsfulde rammer kom musikken helt tæt på, og de fire bands viste på hver deres måde, hvor bredt og levende folk- og rootsmusikken kan udfolde sig.
Bye Bye Brenda
Duoen Bye Bye Brenda lagde ud med en afdæmpet og nærværende koncert, hvor de fine vokalharmonier var et naturligt omdrejningspunkt. Duoen forener Stine Bramsens sikre sans for melodier med Kajsa Valas forkærlighed for blues, americana og roots, og resultatet er et vellykket møde mellem nordisk sangskrivning og amerikanske musiktraditioner.
Repertoiret var præget af rolige country- og folknumre, hvor guitaren og de to stemmer fik lov til at stå i centrum. Der var ikke brug for store armbevægelser, sangene bar sig selv gennem gode melodier, stærk vokalkemi og en enkel, velafstemt fremførelse.Det blev en koncert, der især imponerede gennem sin ro og musikalitet. Bye Bye Brenda viste, at det enkle udtryk sagtens kan skabe stor intensitet, når sangene og harmonierne er på plads.
Så fulgte tre trioer. Fra de vokale harmonier gik turen videre ind i et helt andet musikalsk univers med aarhusianske Hvalfugl. Her blev der skruet ned for tempoet og op for stemningen, da trioen lod instrumentalmusikken folde sig ud i lange, eftertænksomme forløb.
Klaver, guitar og kontrabas smeltede sammen i et lydlandskab, hvor melankolske nordiske melodier og moderne instrumentalmusik mødtes. Musikken havde en næsten filmisk karakter, og de enkelte temaer fik tid til langsomt at udvikle sig.
Fru Skagerrak
Jonathan Fjord Bredholt på klaver og harmonium, Jeppe Lavsen på guitar og Anders Juel Bomholt på kontrabas viste et særdeles tæt sammenspil. De akustiske instrumenters varme blev suppleret af diskrete elektroniske effekter, hvilket gav musikken både dybde og luft. Hvalfugl leverede en koncert, hvor man som lytter fik lov til at sænke skuldrene og forsvinde ind i musikken. Det var følsomt, melankolsk og smukt uden at blive sentimentalt.
Fru Skagerrak bragte en helt anden energi med sig. Her blev de skandinaviske musiktraditioner sat i centrum, da Danmark, Norge og Sverige blev bundet sammen i ét fælles musikalsk udtryk.Trioen består af Maja Kjær Jacobsen, DK, Elise Wessel Hildrum, Norge, og Anna Lindblad fra Sverige, og netop mødet mellem de tre musikalske baggrunde er en vigtig del af gruppens styrke.
Repertoiret bevæger sig mellem traditionelle melodier, nye kompositioner og sange på de tre landes forskellige sprog. Det gav koncerten e n stærk følelse af fælles nordisk kulturarv, samtidig med at musikken ikke blev for tilbageskuende. Fru Skagerrak demonstrerede med stor musikalitet, hvordan gamle traditioner kan få nyt liv, når de bliver fortolket af musikere med både respekt for historien og lyst til at skabe noget nyt.
Aftenens sidste bekendtskab, RAGNA, tog endnu et skridt i retning af at udfordre grænserne for den traditionelle nordiske folkemusik. Gruppen har rødderne solidt plantet i traditionen, men blander den med inspiration fra middelalderballader, bluegrass, barokmusik, viser, polskaer og valse.
RAGNA
Det giver RAGNA et levende og energisk udtryk, hvor gamle melodier kan få en helt ny karakter. Stine Elbæk på violin og vokal, Carina Juul Birch på nøgleharper og Thomas Birch på 12-strenget guitar og mandola skaber tilsammen en lyd, der både er traditionsbevidst og eksperimenterende.
Det interessante ved RAGNA er netop balancen mellem det velkendte og det uventede. Gruppen behandler ikke folkemusikken som noget, der skal bevares under glas, men som en levende tradition, der gerne må udvikle sig og møde andre musikalske genrer.
De fire koncerter viste tydeligt bredden i den danske og nordiske folkscene. Fra Bye Bye Brendas intime americana og Hvalfugls drømmende instrumentalmusik til Fru Skagerraks nordiske fællesskab og RAGNA’s energiske traditionsfornyelse var der stor variation i både udtryk og tilgang.
I Visemøllens hyggelige rammer fungerede det musikalske format særdeles godt. Her var plads til både de stille øjeblikke, de store melodier og den musikalske nysgerrighed. Lørdagens fire bands gav på hver deres måde et overbevisende billede af en folkscene, der både står solidt i traditionerne og har blikket rettet fremad. Men showcasen giver internationale branchefolk mulighed for at opleve nye danske navne i levende omgivelser, samtidig med at publikum får et indblik i, hvor meget der rører sig på folk- og rootsområdet.
Spillestedet er dog ikke velegnet til, at der på forhånd er 35-40 delegerede, som skal have pladser til koncerterne som gæster, da der som altid var lange køer udenfor, da der skulle skiftes publikum mellem hver koncert. Samtidig er der ved FolkSpot mange sceneskift, hvor instrumenter skal ud og ind af den meget lille åbning i Visemøllens side. Så det krævede et meget organiseret hold frivillige til at hjælpe musikerne, så de, hvis de var heldige, kunne nå en meget kort lydprøve. Så når man backstage kunne overvære dette arbejde, der altid var på under en halv time, kunne man konstatere, at selv om Visemøllen er et meget hyggeligt spillested, så er det også uegnet til denne slags koncerter med mange bands og instrumentskift. Efter opgraderingen til Telt 2 ved første FolkSpots koncertrække, var dette nærmest det modsatte på det praktiske område.
