En af fordelene på Tønder er, at mange af musikerne optræder på forskellige scener er, så man har mulighed for at høre dem i forskellige miljøer og tidspunktet på døgnet. Visse musiknavnes placering giver sig selv, mens andre virker malplaceret. De fleste spiller samme sætliste, men nogle benytter lejligheden til at spille et meget anderledes sæt og f.eks. udnytte de tekniske muligheder i lyd- og lysanlæg for at præsentere deres musik optimalt.
For mit vedkommende er det blevet til mange koncerter på de efterhånden faste scener, og selv om det tekniske udstyr varierer, har jeg denne prioriterede rækkefølge for den gode lyd- og dermed musikoplevelse: Bolero, Visemøllen, Telt 1, Telt 2, Pumpehuset, Klubteltet, Open Air, Spiren, Jamteltet. Derfor var det interessant at høre Susto i både Bolero og Jamteltet, hvor musikerne nærmest selv skal styre det spinkle lydanlæg.
Susto er egentlig singer-songwriteren Justin Osborne fra South Carolina med band. Seneste album Ever Since I Lost My Mind har gode sange, men er uensartet i lyd og stil. Det var deres optræden ikke – tværtimod. Hans velskrevne melodier blev spillet med en unik vellyd og balance på begge scener, og selv i Jamteltet fik de det optimale ud af lydanlægget. Osbornes vokal, fraseringer og tekster kan minde om Jackson Browne, og det virker, som om de har fundet deres sound i 70’ernes pop-rock-stil. Deres eneste covernummer var Elton Johns Daniel.
Deres koncerter gjorde dybt indtryk, for bag den pæne facade lurer nogle tekster og holdninger, som ikke helt kan tæmmes, og som blev afsluttet med lidt vildskab. Skulle Susto ikke vende tilbage foreløbig, så fik jeg udnyttet muligheden for at høre dem spille hele to gode koncerter.
Jamteltet var tidligere en amatør/talentscene, men er begyndt at blive et sted, hvor de ledige proffer spiller i øjenhøjde – bogstaveligt talt. Men måske skal scenen og anlægget også opgraderes. Jeg oplevede ingen problemer med generende musik (inkl. lydprøver) fra et musiksted til et andet, hvor man måske nød stille musik. I det hele taget hørte jeg kun ganske få lydproblemer under koncerterne. Det er vigtigt og bemærkelsesværdigt med tanke på, hvor mange forskellige og underlige akustiske instrumenter og stemmer, der skal gå op i en højere enhed af vellyd.
