Parker Millsap fik sin debut i Danmark på Tønder Festival i 2017, hvor han bragede fuldstændig igennem med sit band på bl.a. Open Air-scenen. Den unge amerikanske musiker gjorde stort indtryk på mange med sin troligt smukke og bevægende vokal og suveræne guitar- og mundharpespil. Årets stemme på TF skrev vi dengang her på rootszone.dk
I årene siden har han spillet solo i Danmark ved flere lejligheder, således også i Baltoppen lørdag aften, hvor den velbesøgte sal vidnede om, at han er blevet en populær sanger-sangskriver herhjemme. Det var et lydhørt publikum, der tydeligt mød hans musik, fortællinger og sympatiske og charmerende personality.
Han er vokset op med gospelmusik, og det høres i hans soulfyldte, følelsesladede sange, som kommer rundt i hele spektret af blues, rock, folk, soul, country og americana. Millsap albumdebuterede i 2012 med albummet Palisade, og to år senere, udkom det selvbetitlede andet album. Det indbragte ham en nominering som “Årets Nye Stjerne” hos Americana Music Association. I 2026 skød ”The Vey Last Day” for alvor hans karriere i gang, og det blev nomineret til ”Album Of The Year” hos Americana Music Association.
Millsap voksede op i den lille flække Purcell i Oklahoma, hvor alle kendte alle, som kun havde én ungdomsklike, og hvor et besøg i købmandsbutikken var ledsaget af en hilsen til resten af familien. Det kunne være idyllisk, men indebar også, at de få afvigere, de anderledes på egnen, blev udskammet.
Landsbyen ligger 20 minutters kørsel fra det sted, hvor hovedvejen mellem østkyst og vestkyst og også den mellem nord og syd mødes. Her gør mange af de store trucks holdt for at tanke op – også med Guds ord og få en velsignelse med på den fortsatte vej i den lille kirke, som blev bygget ved truckerkrydset til formålet.
Millsap-familien tilhørte den pentecostale kirke eller bevægelse, som svarer til det, vi herhjemme kalder Pinsebevægelsen. En forholdsvis streng religion, som vi mest kender fra gudstjenester, der former sig som vækkelsesmøder med – over there – løssluppen gospelmusik. Da Parker havde lært sig at spille guitar, bidrog han til musikken – først akustisk og siden, da han blev godkendt af menigheden, med forstærkning.
Alt dette er ikke kun et bidrag til Millsaps biografi, men også en del, han fortalte mellem sangene om deres indhold og baggrund. Det var dog ikke kun emnesange, han præsenterede, men også flere sange, som ”handler om alt”. Bortset fra en enkelt pænt satirisk sang om den amerikanske levevis, så undgik han at berøre politik, og desuden fik vi flere helt nye sange.
Foruden hans stærke sange, guitar- og mundharpespil, så kan hans vokal være nok til at henrykke alle. Med sit store register, varierede klange og intensitet formåede han at aktivere hele følelsesregisteret. Trods hans kritiske holdning til sin religiøse opvækst, så er det formentlig i kirken, han har lært at elske al rootsmusik. Han bevæger sig i hvert fald ubesværet rundt i genrerne herunder soul, rock, blues, gospel og folk.
Trods sit store talent og sine fanbaser rundt om i verden har Millsap i snart 15 år endnu ikke fået det helt store gennembrud. Der mangler (mærkeligt nok) lige lidt for at rykke helt op i den kategori, hvor han er hovednavn på de store festivaler og koncertsale. Jeg håber, at det lykkes for ham. Han fortjener det helt sikkert. Forleden aften i Baltoppen var han en klas stjerne hos alle os til stede, og mange var kommet langvejs fra.
Sange: The Real Thing/Your Water/Front Porchin’/You Cannot Take It With You/Quite Contrary/Having A Good Time In USA/The In-Between/Running On Time/The Day Feels New/Old Time Religion/Heaven Sent/Ekstra: Love My Saviour,
