Under dette års SPOT Festival – den 31. udgave -var der nærmest en festival i festivalen: SPOT Roots – et samarbejde mellem SPOT Festival og TEMPI – satte fokus på at styrke forbindelserne mellem folk-, country- og rootsmiljøerne både nationalt og internationalt.
Gunnva
Alle koncerter fandt sted i Filuren i Musikhuset, og mange af dem trak et solidt publikum. Men inden da nåede rootszone.dks udsendte også at besøge flere af festivalens andre scener.
Den dansk-færøske sangerinde Gunnva åbnede EXPO-scenen, som i år præsenterede musik fra Aalborgs spirende og talentfulde miljø. På kort tid leverede hun fem sange fra sin kommende albumdebut, melankolske, nordiske og personlige fortællinger formidlet med en stærk stemme og akustisk guitar. Hun er et navn, der utvivlsomt er værd at følge.
Vilma
Herefter gik turen i forårsvarmen til Volume Village under Ringgadebroen, hvor den nye udendørsscene Buen blev indviet af Vilma. Hendes sæt var fyldt med sårbare og ærlige sange, båret af tekster, der ramte dybt med temaer om livets mere tunge og alvorlige sider, men formidlet med håb og spilleglæde. Vilma fremstår som en naturlig, ærlig og autentisk singersongwriter med sit helt eget udtryk.
Tilbage i Musikhuset stod Polite klar i Rytmisk Sal. På forhånd lød musikken lovende med både folk- og indietoner, men desværre druknede forsanger Karina Kaledas fine stemme lidt i lydstyrken. Lidt ærgerligt, for bandet havde potentiale og er sikkert værd at give en chance igen under bedre lydforhold.
Resten af dagen stod i SPOT Roots’ tegn. Tingo præsenterede musik fra deres nye album ”Medvind/Modvind”, hvor nordisk musiktradition møder jazzede strømninger. De to blæsere supplerede hinanden smukt og skabte et stemningsfuldt lydbillede, selvom udtrykket til tider bevægede sig væk fra roots mod jazz.
Guðrið Hansdóttir
Svenske Stringflip fulgte efter med traditionelle folkemelodier inspireret af både klassisk, rock og traditionel musik. Deres tekniske niveau var højt, men energien manglede en smule, og resultatet fremstod en anelse stillestående trods de fine arrangementer.
Så trådte færøske Guðrið Hansdóttir på scenen, Hun er en erfaren og charmerende kunstner med over 20 års karriere og syv albums bag sig. Hendes blanding af folkpop, drømmende melodier og færøsk lyrik greb publikum, selvom man savnede lidt mere indblik i teksterne og deres betydning. (men de korte koncerter var desværre ikke til lange forklaringer) Musikken var dog både nærværende, dejlig rytmisk og smittende.
Aftenen sluttede med Det Yderste Hav (øverste foto), som forvandlede Filuren til et sandt Fanø-bal med fyldt dansegulv og højt humør. Bandets smittende spilleglæde og friske tilgang til de traditionelle danse og melodier viste, hvordan folkemusikken kan være både moderne, fængende og virtuos.
