Live: Spot Festival: Mange musikalske højdepunkter

Lørdagens koncertrække begyndte i Headquarters, et hyggeligt spillested med intim stemning og tæt foran scenen.

Singersongwriteren Ria Qvist er en blind musiker, som spiller glimrende på guitar og synger med en dejlig klar stemme. Ved denne optræden med et kor på fem unge kvinder, som tilføjede nærhed, dybde og et helt særligt samspil. Det var musik med varme og ægthed i centrum – en koncert, hvor publikum blev inviteret ind i et rum med plads til både eftertænksomhed og fællesskab. Ria har en dyb kærlighed til musikken, og hun er kendt for sit nærvær og evne til at skabe en tæt kontakt til publikum med sin klare, stærke stemme og levende tekster. En del af sangene var a cappella.

Så var der dømt Folky Day Party i Filuren i Musikhuset med projektet ”Border & Bridges”. Her skiftedes Fromseier/Hockings, svenske Hazelius Hedin og MC Hansen & Jacob Chano til meget varieret underholdning på skift og støttede også hinanden undervejs i de tre duoers forskellige genrer. Endelig afsluttede Søren Mancher eftermiddagen med sit band. Han åbnede med en smuk solo a cappella-sang, og gav derefter flere af sine kendte sange som ”Frie Mennesker”, ”Jeg Ser Lagener Blafre i Vinden” og ”Jeg Ønsker Dig Et Godt Liv”.

Et smut til spillestedet Voxhall, hvor den dansk-færøske sangerinde Lea Eyðbjørg trak totalt fuldt hus, og var et meget populært navn på programmet. Hun står for nordiske, melankolske, elektroniske folk-popsange, men uden de store krumspring, og der manglede efter min mening lidt nerve. Men hendes unge publikum var tilfredse.

Så var der mere charme og varme, da Fiolministeriet lod instrumenterne violin, bratsch og cello lyde ved aftenprogrammet i Filuren, som var ”andendagsgildet” under Spot Roots samarbejde mellem Spot Festivalen og Tempi. Strygertrioen med Kirstine Sand, Kirstine Elise Pedersen og Ditte Fromseier gav både nordiske og baltiske melodier og enkelte sange med Ditte Fromseier som vokalist. Deres velspillede melodier gik rent ind hos publikum.

En afstikker til Lille Sal i Musikhuset, hvor der var en spændende og anderledes koncert med svenske Julia Bengtson. Hun præsenterede nærværende traditionel svensk folke- og popmusik med både intime og storslåede vokale arrangementer, blandt andet med et kor på 17 unge kvinders medvirken.

Afslutningen var en særlig oplevelse, der fremkaldte gåsehud hos de fleste publikummer, da hele det store kor, som naturligt nok havde stået bagerst på scenen, gik helt tæt frem foran publikum og sang og nynnede det sidste nummer. Det fik fuldt fortjent alle op af stolene med stående applaus.

Tilbage i Filuren var det tur til Stemmer i Voks, Ulla Bendixen og Martin Ottosen, som med deres helt anderledes spændende og unikke samspil med de ca. 130 år gamle voksvalser på meget dygtig vis fik fortid og nutid til at smelte sammen i et musikalsk univers. Her blev hedens sange og små fortællinger fortolket på smukkeste måde, trods de gamle lydoptagelser. Det betyder, at det er meget autentisk og ægte i duoens arrangementer, som samtidigt knytter forskellige tidsaldre sammen,

Kvintetten Som Os og deres instrumentale energi gik direkte ind i publikum, som lynhurtigt fyldte dansegulvet. Violinisten Annelene Toft Christensen førte an i løjerne og blev hjulpet af Tim Ewe Jensen på trompet og kornet, Michael Hornhaver på guitar, Jakob Kragesand på kontrabas og Chris Falkenberg på trommer. Der blev spillet traditionelt folkemusik, hvis man kan sige, det er traditionelt, når det har været i hænderne på Som Os, der forstår at give alle numre nyt liv, uanset om det er folk, jazz, funk eller folkrock.

Det sidste band på Filurens scene var Floating Sofa Quartet med finske Leija Lautamaja på orgel og harmonika, svenske Malte Zeberg på kontrabas , den danske violinist Clara Tesch og multimusikeren Mads Kjøller Henningsen på diverse fløjter og sækkepibe. Bandet, som har spillet sammen i 10 år og udgivet syv albums, gav en prøve på deres sammenspillede og underholdende sæt med toner fra de nordiske lande i både traditionelle og nye selvskrevne numre. Så svingende ballader flettes sammen med polskaer og reels i et raffinement af musikalske godbidder.

SPOT Festival 2026 viste endnu engang bredden i den nordiske folk- og rootsmusik. Fra intime singer-songwritere til fuld dansefest: Folkemusikken lever, udvikler sig og sprudler, også i mødet mellem tradition og nutid, og det er meget glædeligt, at mange unge har lyttet og taget folkemusikken til sig, så den stadig lever, vokser og blomstrer mere mangfoldigt end nogensinde.