10 friske og personlige sange på sønderjysk. Alle undtagen det sidste nummer leveret som livlig mainstreamrock med 35-årige Rikke Thomsen i front – akkompagneret af fire gutter, ”Æ Knajte”, med saxofon, elguitar, keyboard og trommer.
Rikke Thomsen! Masser af rosende ord, stjerner og udsolgte koncerter. Og så fik hun jo desuden Modersmålsprisen tilbage i september 2019. Min anmelderkollega, Per Dyrholm, skrev meget rammende efter Thomsens koncert på Tønder Festival i august 2025: ”Denne eftermiddag viste hun, hvordan dialekten ikke begrænser, men snarere forstærker hendes sange og giver dem en ekstra dimension af nærvær og autenticitet. Rikke Thomsen beviste, at man kan være både rodfæstet og rodløs, og at det er muligt at vokse og udvikle sig, selv når man står fast i sine egne traditioner”.
Thomsen er eminent til at skrive tekster, der behandler barndom, opvækst og ungdom med rod i Blans i Sønderjylland (med næsten 500 indbyggere) og med en nysgerrig skelen til Bruce Springsteen og den store verden udenfor. Og så er hun en fremragende guitarist og sanger med en solid uddannelse bag sig. Fra 2013 til 2019 blev hun uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg som cand. musicae.
At skrive, tale og synge på det sprog, man føler sig hjemme i og er vokset op med burde være en menneskeret. Jeg husker endnu, da Niels Hausgaard tilbage i 1974 udgav sin debut-LP, ”Et Portræt” med hele 17 sange på vendelbomål. Det var virkelig en øjenåbner. De fleste på Amager forstod ganske vist ikke et muk, men han satte, ligesom Blicher og Aakjær må have gjort det for over 100 år siden, en ny dagsorden, der udvidede horisonten og inddrog ord og erfaringer fra en verden uden for den påståede normalitet i hovedstaden. Fantastisk! Udfordrende og forfriskende!
Det samme må man sige om Rikke Thomsen, der med albummet ”Zeitgeist”, som udkom digitalt 24. april, fuldender sin albumtrilogi om barndom, opvækst og ungdom. ”Makværk” kom i 2023 og ”Opland” i 2021. Grundlovsdag, 5. juni, kommer ”Zeitgeist” som fysisk CD, så her nærer jeg et stort håb om, at man på coveret måske kan se teksterne – gerne både på sønderjysk og på rigsdansk. Please. For jeg må indrømme, at det har været en vanskelig opgave for mig at få det fulde udbytte af ”Zeitgeist”.
Som gammel amagerkaner forstod jeg simpelthen ikke teksterne, og flere timers googlen på Rikke Thomsens hjemmeside og på internettet i øvrigt, hjalp mig ikke en dyt! Desuden gør albummets voluminøse, rendyrkede rock det ikke ligefrem nemmere at fange ordene, så jeg var lykkelig, da jeg nåede frem til det smukke tiende nummer, ”Tebach Te æ Fremti”, der er lyrisk, klassisk folk og akustisk med et fint indledende guitarspil. Her forstod jeg en hel del af teksten, der kredser om at skabe fremtiden ud fra de minder, vi alle har fra vor opvækst.
Undertekster kan man ikke, når man står på scenen, har Rikke Thomsen sagt. Nej, men når jeg har hørt hende præsentere teksterne i Tønder eller andre steder, så går det dog uendeligt meget bedre. Så får jeg et fingerpeg om, hvad det her efterfølgende handler om.
Så er jeg helt med på, som en anmelderkollega skriver, at hun arbejder med, hvordan sproget knytter sig til den måde, vi lever og navigerer i verden på, og hvorfor man er, som man er. Jeg ville bare så gerne kunne forstå teksterne og arbejder ihærdigt på det.
Nå! Nok med brokkeriet. Jeg elsker faktisk Rikke Thomsen for hendes mod, de fine tekster (når jeg da ellers har forstået dem) og for hendes understregning af, hvad opvæksten betyder for den senere vej i livet.
Og så til anmeldelsen: Bortset fra det fjerde nummer, ”Hvis det gør dæ glaj” og det tiende nummer, ”Tebach Te æ Fremti”, finder jeg gennemgående melodierne på ”Zeitgeist” lidt ensformige, skåret til efter det klassiske rockkoncept: Først et blidt sæt og så fuldt drøn, for til sidst at ende lidt afdæmpet.
Og teksterne? Jeg har læst mig til, at hun ikke mindst synger om sin hjemstavn. Landsbyen Blans, som hun flyttede fra som 16-årig, er et trafikalt knudepunkt med de muligheder, som skiltningen mod Varnæs, Ballebro, Slagteriet og Blans Østermark giver.
Der er i øvrigt stille og tomt for biler, men det giver liv, når man hører lyden af en stor og en lille hund, der tydeligt hidser sig op i et hus tæt på. I sangen ”Lady Diana” kommer vi til 31. august 1997 og de følelser, Dianas død kaldte på i mange mennesker. ”Hun var da så sød!”, som Rikke Thomsen siger.
Albummet ”Zeitgeist”, det tyske ord for ”Tidsånd”, rummer i øvrigt bl.a. ”Corolla 94”, som har været ude som single i nogle måneder. Og det rummer vigtige erfaringer og er flot og nyskabende, men vil nok støde mange gamle folkfreaks og københavnere med sin rendyrkede rock og sine ofte svært forståelige tekster.
