Hvis man forventer traditionel irsk folkemusik fra Jane Clark og Shane Donnelly, bliver man måske skuffet, men når man først har hørt den britiske duo, så vil en eventuel skuffelse være vendt til ren nydelse, da de to musikeres blanding af irsk og engelsk folkemusik med jazz og swing, som får deres musikalske harmonier til at gå op i en højere enhed.
Rootszone mødte de to sympatiske musikere før en koncert på Værket i Randers.
I har lige udsendt en ny cd, hvordan er den produceret?
”Vi begyndte allerede sidste sommer, da vi allerede på dette tidspunkt havde snakket meget om, at vi gerne ville lave en live-cd. Så vi indspillede musikken fra tre koncerter på vores turne, og tog så på ferie i Spanien, for at komme lidt væk, og så fik vi ny inspiration og vi lavede flere nye sange. Og da vi så kom hjem, så blev vi enige om, at vi skulle indspille musikken på den nye cd ”live”, så vi alle spillede samtidig,” fortæller Shane.
”Så vi fik hele energien med,” tilføjer Jane og fortæller videre: ”Det er næsten som vi spiller og optræder på scenen, for vi har forsøgt at overføre det hele til studiet, og derfor gik det så godt med indspilningen.”
Shane forklarer: ”De indspilninger vi har brugt fra vores live koncerter, er alle fra Hillerød, da vi alle efter denne koncert følte, at her var det gået rigtigt godt, der var magi i luften den aften.”
Hvordan er jeres genre, den nye cd er meget varieret?
”Vi kan ikke placeres i en speciel bås. For os begge er det blot ”os” og vi elsker det vi spiller. For mig er det folkemusik, men det har elementer af jazz og swing,” siger Shane og Jane føjer til: ”For os betyder det ikke så meget, hvad man kalder det. Vi elsker bare musikken.”
Shane fortæller: ”På den nye cd, har vi både trommer, percussion og bas. Og de musikere vi har fået til at spille med os er bare fantastiske. Troels Skærbæk spiller, ham mødte vi, da vi spillede med Niels Hausgaard, trommeslageren Anders Holm har blandt andre spillet med Savage Rose og Rune Olesen, der spiller percussion, har blandt andet spillet med Danser med drenge og One Two.” ”Så vi har været heldige, at de alle tre havde lyst til at være med, og kunne spille med os på samme tid, og tilbyde dem at komme med på vores turne” siger Jane.
I har jo spillet som duo i mange år, hvad fik jer til at udvide bandet?
”Det var kraftfuldt, at få tre musikere i ryggen,” smiler Jane og fortæller videre: ”Vi trængte til at der skulle ske noget nyt, og man vil jo også gerne give publikum noget nyt engang imellem, og ligeledes tilbyde spillestederne noget andet, end det vi plejer at gøre. Men når vi så skal spille alene, skal vi tænke i andre baner, end når vi har orkestret i ryggen.”
”Vi er jo oftest ude som duo, og det kan vi godt lide, men når vi spille på et større sted, som her på Værket, så er det rart at have lidt mere med på scenen, for hvis man er på en stor scene som duo, så kan det være lidt hårdt blot at være to. Så kan det være svært at få lyden helt ud,” påpeger Shane og siger: ”Det er dejligt at spille med andre musikere, og især da vi kendte dem i forvejen.” ”Men nu kender vi dem rigtig godt!” nævner Jane med et glimt i øjet og siger videre: ”Det var også vigtigt for os, at det var musikere, der passer ind i vores stil. Når vi selv er på scenen ved vi jo præcist, hvad den anden tænker og gør, og det var vigtigt for os, at finde nogen der kan passe ind, og det gør vores musikere.”
For en del år siden spillede I meget på små steder, og var ofte support for andre. Men i er vokset meget siden?
”Vi kan stadig godt lide, at spille på små spillesteder og i kirker. Sidste år spillede vi på DR’s Ledreborg Slotskoncert, der blev sendt i tv i år, og det var stort. Os på en kæmpescene med DR’s Underholdningsorkesteret i ryggen,” siger Shane ikke uden en vis stolthed.
”Vi følte, at vi var blevet accepteret og det var en slags anerkendelse, som vi er stolte over. Det var meget overvældende, da så stort et orkester pludselig spillede vores musik, og det var en utrolig dejlig følelse. Det var første gang, at vi havde den slags oplevelse,” siger Jane beskedent.
Shane forklarer: ”Vi kunne slet ikke høre den fulde affekt før bagefter, da vi hørte det igen. På scenen hørte vi kun enkelte sektioner i monitorerne, for eksempel kun horn-sektionen.”
”Vi havde ikke megen tid til at øve med orkesteret. Vi havde en dag, hvor vi øvede ca. en time, og hvor vi lige løb det hele igennem, og så var der en tøj prøve og en teknisk prøve,” fortæller Shane og Jane tilføjer: ”Ja, det hele gik meget stærkt. For vi også at vide, at orkesteret skulle hjem tidligt, så vi skulle skynde os! Vi er jo vant til at have tid til at snakke til publikum og fortælle lidt om sangene. Men det er svært når man står overfor 15.000 tilskuere!”
”Men ellers er kontakten med publikum det vigtigste for os. For vi spiller fordi vi gerne vil underholde publikum. Så publikum er vores første prioritet. Jeg kan altid finde en blandt publikum, som ser lidt sur ud ved staren af koncerten. Og hvad end der sker, så vil jeg have ham/hende til at klappe og smile ved slutningen af koncerten,” siger Shane for hans højeste ønske er at gøre glæde tilskuerne.
I har et meget varieret repertoire?
”Ja, vi kan godt lide de forskellige nuancer. Vi spiller mange glade melodier, men også langsomme numre, hvor jeg ofte har svært ved at holde følelserne for mig selv. Og når vi spiller langsomme følsomme melodier, så er det smukt, og når vi spiller hurtigere er det mere livligt,” afslører Jane, som synger et enkelt følsomt nummer ”the Water is Wide”. Her falder Shane ind med et stort smil: ”Det er rart at få en pause fra at synge engang imellem. Men jeg kan godt lide at synge, og da jeg prøvede med Krep og Smiling, var jeg fra første gang klar over, at vi skulle bruge den på en eller anden måde, for jeg følte med det samme, at jeg nød at synge netop denne sang, og jeg følte at jeg smilte, når jeg sang.”
Har I noget kendskab til den danske folkemusikscene?
”Vi kender Ditte Fromseier Mortensen og hendes band Fiolministeriet, og Haugaard og Høirup, da de spillede sammen, men for at være ærlig, så ser og hører vi ikke så meget, da vi selv arbejder så meget og er meget ude. Men det sker jo, hvis vi er på en festival og det er hyggeligt,” fortæller Jane og Shane kan tilføje: ”Jeg har spillet sammen med Peter Gorm Sørensen, da vi på et tidspunkt mødtes fast i København om søndagen, men de fleste ville spille irsk musik, men jeg ville hellere have spillet og sunget viser, da vi ikke gør det så ofte. Der er så mange smukke og fantastiske melodier.”
Hvad er der sket med jeres musik fra den første cd fra 2005?
Shane fortæller: ”Jeg kan høre, at vi er blevet mere modne. Vi er blevet bedre til at arrangere sangene. Når vi prøver en ny sang, øver vi den igen og igen meget omhyggeligt, for at fornemme om den giver os den gode følelse, som vi ønsker.”
”Jeg synes at min sangskrivning er blevet ændret væsentligt. Og jeg synes at det er dejligt, at jeg har komplet frihed til at komme med hvilken som helst melodi i hvilken som helst toneart til Shane, uden at han protesterer, fordi han aldrig har fået undervisning i at spille! Men han er selvlært og har lært det hele selv. Så det er dejligt for mig, og det er noget, der er blevet udviklet gennem årene,” forklarer Jane og Shane nikker samtykkende og tilføjer smilende: ”Jeg er vokset op med, at jeg lærer af det jeg lytter til, og spiller det selv derefter.” Til gengæld har Jane lært at spille klassisk musik på violinen: ”Jeg havde en lærer i klassisk musik i Kent, og hun tog det heldigvis meget afslappet, da jeg skulle op til min sidste eksamen. Selv om jeg også spillede rock and roll og traditionel skotsk og irsk musik på pubberne i weekenden.”
Hvor er I om 10 år?
”Vores mål er at vi gør det bedste muligt, hver eneste gang vi går på scenen og så må vi se hvor det bringer os. Måske kommer der pludselig en og siger, jeg kan bruge jer til det eller det, så vil det være fint, men vi elsker stadig at spille i små forsamlingshuse, hvor der er intimitet. Men vi er meget glade for det vi har nu, men om 10 års tid – det kommer an på publikum.
Hvad med udlandet?
”Vi bestemte for mange år siden at holde fokus på Danmark. Det er så godt her. Vi har ikke spekuleret på Irland for eksempel, da det er hårdt at være professionel musiker der. Vi har spillet lidt i Norge og i Grønland, men vi synes, at det svært at forsvare retfærdiggøre en lang udlandsturne, når vi har et godt publikum her i Danmark. Men vi overvejer på et tidspunkt, at se om vi kan tage på turne i Tyskland, men Danmark er vores land,” slutter de to dygtige og sympatiske musikere enstemmigt.
www.janeandshane.dk
