Den mest cd-sælgende kvindelige countrysangerinde Shania Twain kommer til Royal Arena i København 14. oktober 2018. Den canadiske superstjerne begynder en længere turnerække i forsommeren næste år med 38 koncerter i USA og otte i Canada. Hun fortsætter til Europa efter en lille turpause og kommer så til England, Irland, Tyskland, Tjekkiet, Belgien og Holland, inden hun lander i Danmark. Hun slutter rækken af koncerter af i Oslo og Stockholm.

Foto: Clive Brunskill

Den nu 52-årige sangerinde med det borgerlige navn Eilleen Regina Edwards har solgt mere end 100 millioner albums, selv om hun kun har udsendt fem i alt siden debutudgivelsen i 1993. Det seneste ”Now” er lige udkommet i år efter en meget lang albumpause. Hun har vundet en lang række priser, bl.a. som ”Årets Entertainer” og ”Artist of a Lifetime” i 2016, og Shania Twain er selvfølgelig i den canadiske Music Hall of Fame, ligesom hun fik den 2.443ende stjerne på Hollywood Walk of Fame i Los Angeles. Hun har i øjeblikket sin egen udstilling i Country Music Hall of Fame i Nashville.

Hun holdt op med at optræde i en længere periode på grund af problemer med stemmen, som hun nærmest mistede helt på grund af sygdommen dysfoni. Men nu er hun for alvor klar til et gedigent comeback. Men skal man nå at opleve musikken ikke kun fra det nye album, men også de mange kendte hits spm That Don’t Impress Me Much, The Woman In Me, Come On Over, Any Man Of Mine, Man! I Feel Like A Woman, Still The One og mange flere, så skal man skynde sig, for der er kun få billetter tilbage.

http://www.shaniatwain.com/news