Det er snart 50 år siden, Richard Farina døde. Det er anledningen til, at Plainsong (Andy Roberts, Iain Matthews og Mark Griffiths americana-projekt) udgiver albummet ”Reinventing Farina: The Songs of Richard Farina”. Især Iain Matthews har altid haft en sikker evne til at finde de gode sange, og han har da også tidligere indspillet Fariña-sange. Plainsong har plukket deres favoritter og fundet en hidtil uudgivet sang, ”Sombre Wind”.
Resultatet er flotte, opdaterede versioner. De mest politiske sange er udeladt, og deres version af ”Pack Up Your Sorrows” kunne jeg godt undvære. Til gengæld bliver ”Another Country” hævet til nye højder takket være Matthews vokal. Alt i alt er albummet en god lejlighed til at huske Richard Farina.
Mange kender ikke historien om, hvorledes han gang på gang befandt sig i begivenhedernes centrum. Hans betydning for den amerikanske folk-revival i starten af 1960’erne står nok lidt i skyggen af hans venner Bob Dylan og Joan Baez, men hans liv er så fascinerende, at det ligner en god filmdrejebog.
Farina blev født i 1937 af en irsk mor og cubansk far i Brooklyn, N.Y. og allerede i skolealderen rejste han meget, besøgte familie og boede forskelige steder. Som 18-årig arbejde han i den irske republikanske hær, men måtte flygte tilbage til USA. Han kom til Cuba, mens Fidel Castro og Che Guevara boede i bjergene og mobiliserede, og han var tilbage, da slaget om Santa Clara rasede, og revolutionen blev vundet. I mellemtiden var han også studenteraktivist, skrev digte og debatterede. Han afsluttede sin uddannelse kort før eksamen i 1959, hvorefter han rejste rundt i Middelhavslandene og Nordafrika. Her ernærede han sig som gademusikant, skribent, oversætter, smugler – og det må have været hårde tider, for han tabte sig 30 kg.
I 1960 mødte han i Greenwich Village den smukke folkesanger Carolyn Hester, og de blev gift få dage senere. Han fungerede som hendes manager og musiker, mens han begyndte at skrive noveller. De turnerede i Europa, indtil hun blev træt af ham og lod sig skille i efteråret 1962. Han havde nemlig i Paris mødt 17-årige Mimi Baez og også de giftede sig få dage efter. Baez-forældrene kunne til deres skræk se, hvorledes to af deres kønne døtre med englestemmer var blevet kærester med ustyrlige figurer i den amerikanske modkultur – Bob Dylan og Richard Farina. Richard og Mimi Farina gennemførte et ekstra bryllup i USA, men parret blev stadig ikke helt accepteret af kvækerfamilien Baez.
Med Eric von Schmidt indspillede han et album i London i 1963, hvor Blind Boy Grunt (Bob Dylan) medvirkede. Farina-parret flyttede til Californien, hvor de skrev sange og begyndte at optræde som duo. Richard havde taget en dulcimer som hovedinstrument og fik bragt dette obskure instrument fra Appalachia frem på folkemusikscenerne.
Mimi Fariña har beskrevet forholdet som boheme og hjemløs i bogen ”Baby, Let Me Follow You Down”. Den ene dag uden penge og overnattende på gulvet hos venner. Den næste dag kunne Richard brillere med at tilberede kæmpemåltider med sydeuropæiske retter – og i lange perioder var han fordybet i sine skriverier, som nu havde form af en samlet roman. De indspillede albummet ”Celebrations For A Grey Day” i 1963, og Farinas “Pack up Your Sorrows” blev hans bedst kendte sang. Fra at spille i klubber begyndte parret optræde på de store festivaler i Newport og Big Sur.
Mange af Richards sange var emnesange med et klart politisk og socialt budskab ligesom Donovan, Bob Dylan og Joan Baez, og de blev brugt i antikrigs- og borgerrettighedsbevægelserne. Nogle af hans sange byggede på europæiske sangskrivertraditioner, de var ikke bare protester, men havde ofte et poetisk kærlighedsbudskab. Dette kunne også høres på duoens næste album ”Reflections In A Crystal Wind”.
Efter hans alt for tidlige død udkom ”Memories – Richard & Mimi Farina” med flere af hans sange. Siden er duettens musik ofte blevet genoptrykt. Han var i gang med at producere en plade for Joan Baez, hvor bl.a. sangen med hans tekst “The Quiet Joys Of Brotherhood” udkom. Den blev siden brugt af Pete Seeger, Fairport Convention og især Sandy Denny.
Han var i centrum i folkemusikmiljøet i både New York og i Cambridge/Boston, som i 1960’erne var toneangivende for hele folk-revivalen. Joan Baez og Bob Dylan fik æren for populariteten, men mange fremhæver Farina som den vigtigste kraft i den nye folkemusik. Herunder brugen af el-instrumenter osv.
Endelig udkom hans semiautobiografiske roman ”Been Down So Long, It Looks Like Up To Me”. En af årsagerne til, at den aldrig er blevet oversat til dansk, er formentlig, at sproget er præget af de mange af referencer til bl.a. det specielle liv på high school og college. Romanen har ellers en frisk, humoristisk og kosmopolitisk måde at fortælle på (som f.eks. Jack Kerouac) samt formentlig ærligere beskrivelser af datiden ungdom. Romanen bliver i USA stadig regnet for væsentlig, og Richard Farina har siden fået plads blandt beatgenerationsforfatterne.
Romeo og Julie-myten blev forstærket af hans dramatiske død. Få dage efter romanens udgivelse, og få timer efter at de havde fejret Mimis fødselsdag, blev han 29 år gammel dræbt i en ulykke som passager på en motorcykel i 1966. Trods kun godt tre år som aktiv musiker bliver han regnet for en væsentlig figur i folkemusikkens historie.
CD: Plainsong: Reinventing Richard: The Songs of Richard Farina.
LP/CD: Memories: Richard & Mimi Farina.
Bog: Richard Farina: Been Down So Long, It Looks Like Up To Me.
Bog: Eric von Schmidt/Jim Rooney: Baby Let Me Follow You Down.
Tv-klip m. Pete Seeger (vistnok eneste filmoptagelser med Richard Farina): Søg på: Mimi and Richard Farina rainbow quest youtube.