Bandet er opstået på den frodige musikscene i Austin, Texas, og vejen til den nuværende status som et band, der turnerer og indspiller plader har været forholdsvis klassisk: Nogle af de nuværende medlemmer startede med at optræde på åben mikrofon-arrangementer i 2002, og med hårdt slid lykkedes det at samle en besætning, ligesom det lykkedes at skaffe nogle små engagementer – og de måtte selv finansiere deres første album.
Herefter måtte de i årevis kæmpe med pladeselskaber og promotere for bare at kunne leve af musikken. Det opslidende liv på turneer til små spillesteder kostede en række udskiftninger i besætningen, før bandet i 2017 begyndte at blive kendt uden for deres hjemby. Men efterhånden fandt de et publikum og den retro-roots musikform, som vi kunne opleve i Tønder.
Deres besætning er standard med to guitarister, og deres lyd såvel som deres egne sange minder om mange andre southern rock-bands med sangtemaer om deres liv på farten. Den karakteristiske stil er kendetegnet ved lange numre på omkring ti minutter. Der var god tid til, at forsangeren kunne slentre rundt på scenen, nå ud backstage og tilbage til mikrofonen, alt imens de øvrige musikere udfoldede sig. Især guitaristerne, der spillede løs både skiftevis og samtidig i de såkaldte twin-guitarsoli.
Kevin Galloway – forsanger og guitar, Mike Carpenter – guitar, Doug Strahan – guitar, Jon “Jonny Keys” Grossman – keyboard og trækharmonika, Josh Greco – trommer og Drew Scherger – bas udgør deres line up, og deres gammeldags rock blev vel modtaget på folk-festivalen. Der er tydeligvis mange andre end mig, der synes, at det er godt at få varieret de stille akustiske toner og ord med lidt rock til kroppen. Denne koncert vil måske snart gå i glemmebogen, men Uncle Lucius gjorde en god indsats og var en klædelig erstatning for Shakey Graves, som de måtte erstatte i sidste øjeblik.
