Midt i begejstringen over de mange nye talenter, der dukker op, glemmer vi ofte de musikere og bands, der ophører. Og mange af disse stopper da også i stilhed, men enkelte beslutter at markere slutningen med en afskedskoncert. Således også Sunset Ridge, som kunne sige farvel med manér og i et fyldt Karens Minde foran venner og familier inklusive børnebørn.
Det er naturligvis lidt trist, bl.a. fordi vi nu nærmest er helt uden danske traditionelle bluegrass-bands i modsætning til, da Sunset Ridge startede for 16 år siden, hvor vi havde seks-otte af slagsen. Og så lige nu, hvor interessen for traditionel amerikansk musik er større end nogen sinde. Og på denne aften var det, som om de mange sange om brudte forhold og ensomhed fik en særlig og forstærket betydning.
Sunset Ridge bestod af musikere, der fra teenageårene har elsket og spillet bluegrassmusik, og som de selv har formuleret det, så er besætningen ”to herboende amerikanske akademikere”, nemlig Sally Anderson på vokal og bas, Spencer Sorensen, vokal og mandolin og ”to danske håndværkere”: Arne Sørensen, banjo, og Mikkel Tomsen, vokal og guitar.
Sunset Ridges kendetegn har været de gode sange og deres flotte trestemmige kor, og vi fik mange eksempler på dette: ”Reason To Believe” (Tim Hardin), ”Wait a Minute” (Herb Pedersen), ”Leaves That Are Green” (Simon & Garfunkel), ”Lookin’ Out My Back Door” (Creedence Clearwater Revival) ”The Lucky One” (Alison Krauss).
Selv om fysikken ikke helt er, hvad den har været, så ved jeg, at de ikke har tænkt sig helt at stoppe med musikken. De vil stadig være at finde til bluegrass-jams, og de vil stadig dele ud af deres erfaring med gode råd og erindringer.
