Det er 35 år siden den første Vinter Festival blev afholdt i Strib, som et lyspunkt i en mørk årstid. I år levede festivalen helt op til sit navn, i hvert fald torsdag og fredag, hvor der var snefygning undervejs til og omkring Strib. Men heldigvis var der lys i mørket, med dygtige veloplagte musikere, en stor flok hjælpsomme frivillige og gensynet med venner og bekendte. Så både varme og glæden fik hurtigt manet vintermørket i jorden.
Lotte Snitkjer
Lasse Storm med Strib Skoles Kor
Åbningstalen blev holdt af afdelingsdirektør Louise Snitkjer fra Middelfart Sparekasse, som har været sponsor for festivalen helt fra begyndelsen. Og hun nævnte de ca. 250 frivillige, hvor af ca. 25 har været med i alle årene. Hun nævnte også at det ikke kun er det økonomiske og billetsalget at Sparekassen hjælper med, for lørdag var Sparekassens personale også med til at bemande festivalens pølsevogn!
Strib Skole kor gav så en håndfuld numre, og fik undervejs følge af sang og sangskriver Lasse Storm, der også var først optrædende på cafescenen efterfølgende. Hans musik var med flere genrer, der krydsede hinanden med tekster om mennesker på livets skyggeside, om virkelighedens verden for mange udsatte, som har haft en hård skæbne.
Kajsa Vala
Aftenens program blev indledt med americana og blues toner i første klasse af Kajsa Vala med band, som i øvrigt består af hendes mand Anders Thorborg og naboparret Astrid Noringriis og Nis Hybel.
De fire musikere er efterhånden en godt sammenspillet kvartet, der supplerer hinanden på bedste vis. Dog med Kajsa Vala som den absolutte forgrundsfigur, både med hendes nydelige vokal og ikke mindst hendes fantastiske guitarspil, som går op i en højere enhed i hendes melodier.
Numre som Curtain Fall Regres og ikke mindst Damn, hvor hun lod guitaren hvile, er spændende udgivelser, som man bare må lytte til. Der var flere ballader og også en del melankolske numre, men det hele blev værdsat af publikum, der kvitterede med fortjent stående bifald.
Irske Heidi Talbot gav efterfølgende to sæt, og hun skuffede ikke sine fans, da hun præsenterede fortrinsvis keltiskesange og melodier i både traditionelle og egne fortolkninger. Der var måske ikke noget nyt under solen, men en dygtig og velsyngende sangerinde, der også forstod at få publikum til at synge med på f. eks. Time Time. Men hun gav også sine tre dygtige musikere mulighed for at vise deres musikalitet i et instrumentalnummer. Og så kom Nikolaj Busk fra Dreamers’ Circus på scenen i et par numre, som var aftalt ret spontant, og gav de irske numre ekstra kant. (øverste foto)
Mads Toghøj th. og Søren Bøje
I Hal 2 lagde Skagens Mads Toghøj Band ud og overraskede måske mange med både covernumre og mange egne sange i vise, country og blues afdelingen. Det blev et sæt med mange autentiske og stemningsfyldt numre, hvor han måske har en smule afsmitning fra sin morfar, den legendariske Fisker Thomas, der i 70’erne og firserne optrådte fortrinsvis i det nordjyske, men så sent som i 1997 var han på dansktoppen. Men nu er det barnebarnet Mads der fører sig frem, og det gør han vældig godt, og man kan nyde hans ballader og tekster, som også indeholder alvorlige budskaber.
Katinka Band
Katinka Band afsluttede aftenen med en forrygende afslutning med stor energi. Både på scenen og da hun på et tidspunkt forlod denne og besteg et af de nærmeste borde og rockede videre der. Men selv om der var god støtte og fine harmonier med bandets medlemmer, så var det Katinka Bjerregaard der styrede løjerne. Og ingen tvivl om at hun nød at få publikum til at synge med, som i eksempelvis 2000 meter i frit fald, og hu fik stemningen i vejret med sin aktivitet på scenen.
Så fire bands på de to scener, der fik publikum til at glemme sne, regn og blæst i det mindste i tre-fire timer.
