Magnus Stinnerbom er en flittig musiker, som vi før har hørt i selskab med en anden Stinnerbom: Faderen Leif Stinnerbom. Her spiller han 12-strenget guitar, mandola, viola d’amore og harmonika, men imidlertid sammen med sin kone Sophia Stinnerbom på viola d’amore og violin. Tredje hjul på giggen er Sébastian Dubé på kontrabas og fodtramp.
Personligt har jeg mødt Stinnerbom ved flere lejligheder. Sidst ved Odense Folk Festival 2011, hvor Ale Möller Band holdt workshop og siden koncert, hvor Dubé var fast medlem af bandet.
Stinnerbom er en beskeden mand – man fristes næsten til at sige en lille smule reserveret. Men han deler gerne ud af sin musik og fortæller gerne om den. Som mange andre svenske violinister spiller han traditionel musik med et særligt eftertryk, en kontant tonedannelse, der især lader sig høre i forsiringerne: Vi danskere triller som små tilløb til det, det virkelig drejer sig om; yngre, svenske violinister lader trillerne høre som hovedingredienser i musikken.
Nå, men videre til dette band: Det er Sophia Stinnerboms violinspil, der er melodiførende og danner hovedtråden på cd’en. Hun spiller præcist, smukt og med stor autoritet. Magnus Stinnerbom er akkompagnatør på en række instrumenter. Han gør det elegant, og det er ved faktisk noget af en præstation af en musiker, som har været melodiførende i de fleste af sine sammenspil.
Sébastian Dubé spiller intet mindre end fremragende. Man kunne måske tænke, at en violin, et akkompagnement og en bas efterlader bassen med tredjepladsen som grundslagsspiller og antyder af harmoniske sammenhænge … men det er ikke tilfældet her. Dubé spiller melodisk på sin bas og indtager sin rolle som en fuldgyldig tredjedel af musikken. Han spiller på hele kontrabassen! Og for en gangs skyld lyder en kontrabas på de høje toner som noget, der er meningen.
Ved tidligere udgivelser har Magnus Stinnerbom efter min opfattelse haft hang til et lidt voldsomt – undertiden direkte grimt – tonesprog. Musikken på denne cd er imidlertid overvejende smuk, og afstanden mellem instrumenterne levner plads til store og flotte intervaller. På intet tidspunkt taber man oplevelsen af bunden, fordi man lytter til melodien – eller omvendt.
Omend fuld af nye kompositioner er cd’en på én gang helt traditionel i sine melodier og tonesprog, og også helt moderne i sin tilgang til sammenspil og akkompagnement. Svensk folkemusik, når det er allerbedst.
Outhouse Records OHR004
