Top ready til Cropredy

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lige nu arbejdes der garanteret på højtryk på markerne ved den lille landsby Cropredy, hvor årets festival, som folkrockbandet Fairport Convention selv har stået for i nu 34 år, afholdes fra torsdag d. 7. august til og med lørdag d. 9. Festivalen finder sted i det smukke landskab i Oxfordshire, og telte i alle farver vil ligge tæt på en lang række marker omkring den hyggelige landsby. Festivalen er totalt udsolgt.

Blandt de lidt over 20 navne, som spiller i løbet af de tre dage, er naturligvis Fairport Convention selv, som åbner med et kort sæt torsdag eftermiddag og runder festivalen af med nogle timers koncert lørdag aften. Her er altid overraskelser i form af gæster på scenen, meget ofte store, uventede navne og/eller nogle af de mange, som bandet har spillet sammen med i den lange karriere. På plakaten står også Capercaille, The Waterboys, Cara Dillon, Edwina Hayes og Al Stewart. Jo, det er ham med ”The Year of the Cat”, som var et stort hit for mere end 30 år siden (og stadig er god!).  Men også Conservatoire Folk Ensemble, Benjamin Folke Thomas, Treetop Flyers, Blackbeard’s Tea Party, Chas & Dave og BBC Radio2 Young Folk Musicians of the Year samt i en noget anden  boldgade Steve Hackett’s Genesis Extended, The Australian Pink Floyd Show og Marillion.

Det kan ikke nægtes, at Cropredy Convention, som festivalen også kaldes, er meget andet end en folkfestival. Men den kaldes nu også på deres egen website for en folk & rock festival. I udgangspunktet er vi vel så nogenlunde i ”folkland”, men nogle år fremgår det tydeligere af programmet end andre. Nu er Fairport Convention jo også selv et band, der i høj grad har bragt rocken ind i folkemusikken, så det er ikke så underligt, at det også rocker i Cropredy.

Men at et stort stampublikum holder af festivalen, og at Fairporterne skruer den sammen, så den appellerer til mange, er åbenlyst. Nogle finder det måske lidt ærgerligt, at festivalen ikke holder sit folkflag lidt højere – til gengæld er stemningen faktisk folky og fredelig. Alle koncerter foregår på én stor scene, hvilket efter min mening er fantastisk dejligt, fordi man ikke behøver stresse rundt for at nå det hele, men derimod får tid til også blot at være på festival og opleve dens mange facetter uden at gå glip af noget.

Og der er altid meget at se på, fordi der er mange boder med alverdens forskellige mad, tøj i lange baner og alt muligt mærkeligt. Midt på den store, aflange festivalplads ligger på den ene langside den efterhånden legendariske, meget lange bar, hvor mindst et dusin bartendere er konstant i gang. Baren er et populært møde- og hængeudsted for især alle os, der ikke har medbragt stole og tæpper, som det engelske festivalpublikum holder af at indtage pladsen med fra formiddag til midnat. I stedet holder vi længe ad gangen fast i vores en fod lange og to fødder brede spot ved bardisken, hvorfra man både kan se og høre, hvad der sker på scenen.

I den anden ende af festivalpladsen foregår der masser af underholdning for børn, for dem er der masser af med på de engelske festivaler. Desuden skal der være tid til at gå en tur i det idylliske Cropredy, der denne ene gang om året forvandles til lidt af et gedemarked, og som de handlende vist kun kan være svært tilfredse med. Landsbyens to pubber er altid propfyldte og har også levende musik på programmet. Skulle man have tid til et lidt længere ophold i det engelske end blot de tre festivaldage, kan et besøg i Oxford selvfølgelig anbefales.

http://www.fairportconvention.com/