Normalt ville jeg have glædet mig til Tønder Festival i månedsvis, men i stedet har jeg vidst lige så længe, at TF2020 var aflyst i lighed med alle andre festivaler frem til september. Jeg mente, at jeg havde vænnet mig til tanken, men nu, hvor festivalen skulle starte, føler jeg mig tung om hjertet. Det er bare for mærkeligt, det her. Onsdag ville jeg være ankommet til Tønder fyldt af forventningens glæde til de kommende fire dage fyldt med musik. Til stribevis af møder med gamle venner og bekendte fra ind- og udland. Til gensyn og genhør med musikere og koncerter med nye. Til den festivalstemning, der fylder hele byen og ikke mindst den skønne festivalplads, som hvert år rummer overraskelser og forbedringer.

The Lone Bellow

Men i år skal jeg altså for første gang i 30 år ikke tilbringe fire-fem vidunderlige dage i Tønder sidst i august, hvor den plejer at stå på livemusik fra middagstid til langt ud på natten. På ræsen rundt for at høre og opleve det hele, men så løbe ind i nogen på vejen og alligevel gå glip af præcis dem, jeg helt sikkert skulle høre. Jeg skal ikke drikke for meget og sove for lidt nat efter nat – og så alligevel føle mig frisk (sådan da), når lige de første par kopper kaffe er skyllet ned. Jeg trives på Tønder Festival. Den er et højdepunkt på året. Den er glæde og en særlig frihed..

Så det er da næsten ikke til at bære, at TF 20 ikke skal være. For det er da nu, du begynder – Tønder! Vi har brug for et kick fra din musik! Det her føles helt forkert!

Harald Haugaard

I 30 år er det lykkedes mig at sige nej til alt andet end Tønder Festival den sidste lange weekend i august. Jeg har skuffet venner, der holder fødselsdag eller andre fester i de dage, sagt nej tak til arbejde og rejser, har fået barnet passet, dengang det var nødvendigt. Og har kastet mig helhjertet ind i TF, som jeg da også har skrevet mangt og meget om igennem årene. Men det har aldrig føltes som et job, men som passion, mission, fed tradition. At være med her, møde musikken og nære og nye venner. Være en del af det hele.

Lukas Graham

 

Jeg kunne selvfølgelig godt være taget til Tønder alligevel og besøge Jens og Ulla, i mange år hårdt arbejdende frivillige på festivalen. De har åbnet deres hjem for mig i alle årene og forkælet mig. Tak, I skønne mennesker. Men vi ses lige pludselig, sikkert inden næste år. Og hej til alle jer, som jeg plejer at se og hænge ud med på TF.

God fornøjelse til alle dem, der kommer til de to støttekoncerter på lørdag, og hvor det glæder mig, at de kan være med til at sikre Tønder Festivals fremtid. Den tror jeg på. Ligesom alle jer andre, der er dedikerede TF-entusiaster, ser jeg frem til TF21, for den skal være der! Formentlig med mange af de navne, der var booket til i år. The circle is just broken for one year.