Ofte fortæller vi om musikere og bands på vej på turne i de kommende dage i selvstændige artikler. Vi når det ikke med alle – så derfor denne reminder: Tag et kig i vores kalender med jævne mellemrum. For der er (altid) masser af god folkemusik på vej rundt i Danmark – både når det gælder de danske bands og solister og dem, der er på vej fra udlandet for turnere her.

Ross Couper & Tom Oakes: Pressefoto

Kalenderen er ikke fuldstændig, for den afhænger af, at alle I –  musikere, spillesteder, promotere, pladeselskaber etc. – skriver til os og fortæller, hvem der spiller hvornår og hvor henne. Så gør det gerne.

Duncan Chisholm

Lige nu er canadiske Alan Doyle, tidligere Great Big Sea, lige om hjørnet, for han kommer og spiller med sit band fra 5. april med start i Esbjerg, Sønderborg, Greve, Herning og Kolding. På vej til få eller flere koncerter er f.eks. også Ross Cooper & Tom Oakes i Baltoppen 2. april, Mike Vass /tidl. Malinky og en del andet, Andreas Tophøj & Rune Barslund (øverste foto) spiller fire kirkekoncerter med start d. 28. marts i Dybkær Kirke i Silkeborg, Jansberg & Zeeberg er på Posten i Odense 12. april, og Hayseed Dixie spiller på Tobakken i Esbjerg 5. april. Samme aften spiller Jensen, Bugge & Høirup men også den fabelagtige violinist & Wolfstoner Duncan Chisholm på Halkær Kro, og han spiller også med sin kvartet d 2. april på Gimle i Roskilde.

Og sådan fortsætter det – hele året rundt. Tjek vores kalender og artikler og send os info om koncerter, turneer og andre spændende folk-ting, hvis du har nogen.