De senere måneder har været præget af afskedsturneer med nogle af de helt store navne. Joan Baez og Runrig lagde vejen forbi Danmark til en velfortjent hyldest efter nogle flotte karrierer, og senest gav Paul Simon i Royal Arena sin sidste koncert i Danmark.
Det vil blive alt for omfattende at gennemgå hele hans lange karriere, som spænder over syv årtier, men man kan da sammenfatte at han blev kendt som folkesanger i midt-tresserne, høstede verdenssucces med Simon & Garfunkel, havde en længere solokarriere, som var ved at gå i stå, indtil det kommercielle comeback med albummet Graceland. Siden har han lavet en række mindre kendte soloplader, og bl.a. de 16 grammyer taler vel for sig selv.
Ligesom Bob Dylan har Simon et udgangspunkt i folkemusikken og har skrevet nogle af de mest uforglemmelige sange, som er blevet hvermandseje og referencerammer for meget anden musik. Listen er lang: Bridge Over Troubled Water, Homeward Bound, I am a Rock. Mrs. Robinson og så videre.
Der er flere versioner af historien om Paul Simons korte ophold i Danmark i 1965, før han blev verdenskendt. Men sikkert er det, at han mødte store dele af folkemusikmiljøet i København, lærte Stig Møller en masse guitarteknikker, blev afvist af Johnny Reimar til en audition om en pladekontrakt og spillede seks-syv koncerter for et lille publikum.
Simon er blevet beskyldt for at stjæle af musik, som han blev inspireret af. Bl.a. sangene Scarborough Fair, El Condor Pasa samt dele af musikken til Graceland har skabt Simon copyrightproblemer. Omvendt har Simon sammen med sin musikforlægger nidkært kæmpet for et s. Nemlig The SoundS of Silence. Dette verdenshit er i folkemunde blevet til Sound of Silence. Uanset om stilhed opfattes som ental eller flertal, så må man håbe, at Paul Simon ikke bliver stille. Trods afskedskoncerterne kan der jo stadig være flere geniale sange i ham, og dem hører vi gerne – selv om det ikke bliver live.
