Blandt mange andre stærke stemmer må Anderson East selvfølgelig også nævnes. Han kom, sang og sejrede sidste år – og gentog succesen i år trods sygdom. I Bolero, hvorfra P5 sendte tre gange to timer, fortalte han, at han faktisk havde det elendigt. Han havde dog alligevel lige givet en formidabel koncert på Open Air, men trængte så også til at hvile sig. East leverede blues, soul, country og rock i de ”generøse doser”, som programmet havde lovet. Mon ikke! Hans stemme er ligesom Parker Millsaps fuld af store følelser og enorm intensitet.

Sarah Jarosz

Sarah Jarosz

Stor pris satte jeg også på Karl Blau søndag formiddag og på Mick Flannery, også på Grant-Lee Philips, der tydeligvis var glad og åbenlyst nød koncerten og interaktionen med publikum lørdag aften i Telt2 og sikkert også søndag i Bolero. På Sam Outlaw, selv om han var lidt vel country til min smag, på det lidt jeg hørte fra Colter Wall og ligeledes Sam Kelly, der sammen med sine Lost Boys gav hele tre koncerter.

Seamus Begley

Seamus Begley

Man kan kun knuselske 26-årige Sarah Jarosz og hendes vidunderlige stemme, som hun kun oplod søndag 13.45 i Telt 1 til et dedikeret publikum. Hun er siden den koncert, hun gav på Tønder Festival 2011, helt fortjent blevet et rigtig stort navn på den amerikanske folkscene og dobbelt Grammy-vinder for sit seneste album ”Undercurrent”. Andre fine sangere var både irske Muireann Nic Amhlaoib og hendes morsomme ’side man’ Seamus Begley, som kan synge så utrolig blidt. Sammen med guitaristen Donogh Hennesy gav de et stemningsfuldt sæt i Telt 2 fredag aften, hvor de dog var oppe mod Shovels & Rope på Open Air under en del af koncerten. Foy Vance hørte jeg (utilsigtet) alt for lidt, men han er absolut også med i de flotte stemmers liga.

lion bear fox

Lion Bear Fox

Lion Bear Fox fra Vancouver Island blev også lidt af et publikumshit med deres appellerende miks af folk, rock og pop. De er alle tre sangskrivere og var solister, da de slog sig sammen for fem år siden. Her er altså sange fra tre forskellige musikere, som skaber stor variation i sættet ved at skiftes til at synge og også synger gode harmonier sammen. Et vindende bekendtskab – som ikke lagde skjul på glæden ved at spille i Tønder og håbet om et gensyn. Til gengæld synes jeg, at Gentlemen’s Circle i modsætning til Women’s Circle var jævnt hen kedelig. Den var uden megen dynamik trods de gode stemmer.

Desværre var der alt for meget af det øvrige, jeg ikke nåede, men det var nu ikke mangel på vilje. Men festival handler jo også om at tale med mennesker på sin vej, selv om det kan betyde, at man kommer for sent til næste programpunkt, og indimellem må man også lade lidt op.

Men jeg fangede mange små bidder af ”this and that” på turene rundt. I vores allerførste anmeldelse fra årets festival roste jeg bl.a. irske Ulaid for et præcist og blændende spillet sæt, og trioen står stadig som noget af det bedste, jeg hørte. En lille smule Ímar lød også rigtig godt, men ellers blev det ikke til meget af det irsk-skotske i år. Se mere fra TF17 i næste artikel.

Anderson East Fotos: Per Dyrholm

Anderson East Fotos: Per Dyrholm