Vi har tidligere informeret om den nye brancheorganisation, som startede ved årsskiftet, så derfor ved vi, at TEMPI ikke er navnet på et nyt bilmærke, men det navn, som nu har afløst den midlertidige betegnelse WF 2017. Og at det er det organ, som nu repræsenterer og administrerer information, rådgivning, projekter og tilskud til folkemusik og verdensmusik i Danmark.
Det officielle årsmøde d. 29. april bestod af et program, som foruden introduktionerne til sekretariatet og bestyrelsen af leder Torben Eik Jacobsen og formand Sophie Bech også havde deltagelse af et panel, der bestod af Bjarke Svendsen, spillestedsleder af Jazzhouse og Global, rigsspillemand Poul Bjergager Christensen, musiker Claudia Mambe Rodriquez, Evrim Citirikkaya, projektleder af Det turkise telt, og musiker Mette Kathrine Jensen. Desuden deltog også musikerne Bjonko Stosic og Jes Kromann i en såkaldt artist talk og gav desuden solooptrædener.
Herefter modererede Morten Alfred Høirup en debat, som naturligvis kun berørte enkelte aspekter af det nye samarbejde, da der var et stort fremmøde af repræsentanter for foreninger, spillesteder osv. Ikke uventet blev emner som definition af genrer, ny kontra moderne musik, synlighed i offentligheden og i medier berørt, og ordet diversitet blev et tilbagevendende emne. Det er en bred og broget skare, som Tempi skal tilgodese: Fra teenagere til pensionister, fra amatører til professionelle, fra provins til hovedstad, traditionalister til modernister, musikere, undervisere, arrangører, administratorer, pr-folk, teknikere og de mange musikforeninger m.m. Tempi vil knokle for den fælles sag og lovede transparens og at være lydhøre for nye ideer og tiltag. Endelig var der fælles jam og mulighed for at fortsætte i Global, hvor Afenginn gav koncert.
Selv om jeg er gammel nok til at have oplevet de første fællesmøder på både Christiania og i Folkemusiksammenslutningen og har erfaret, hvor svært det kan være at forene visioner med praktisk arbejde, når man kommer med meget forskellige baggrunde og motiver, så nægter jeg at være skeptisk over for Tempi. Der skal være plads til drømme, fine ord og formål til en sådan organisation, og Tempi virker gearet til at klare udfordringerne. Hvis bare det lykkes at forene folkemusikken og verdensmusikken til et samlet miljø uden at miste (netop) diversiteten i musikken, så er det en succes.
Derfor alle de bedste ønsker til Tempi.