Hvad med folkemusikken fra fjernere egne og det stadigt tættere miks af stilarter og genrer på det globale landkort? Roots Zone har spurgt studiekoordinatoren på uddannelsen og den nye rektor i Odense.
Hvad med folkemusikken fra fjernere egne og det stadigt tættere miks af stilarter og genrer på det globale landkort? Roots Zone har spurgt studiekoordinatoren på uddannelsen og den nye rektor i Odense.
Svenskerne gør det på en anden måde end danskerne. Den traditionelle folkemusik blander sig i højere grad med etnisk musik fra andre verdensdele. I 2006 havde Sverige et såkaldt Mångkulturår sat i søen af regeringen for at inddrage den globale kunst og kultur og især kultur fra de mange mennesker med flygtninge- og indvandrerbaggrund i Sverige. I øvrigt har Norge gjort 2008 til deres år for “Kulturelt Mangfold”.
Kungsliga Musikhögskolan i Stockholm har haft en folkemusikuddannelse i mere end 30 år. I Gøteborg har de på universitetsafdelingen “Högskolan for scen og musik” en uddannelse i folke- og verdensmusik.
I Danmark har vi ikke set skyggen af et kulturelt mangfoldighedsår lanceret af regeringen og dens støtteparti. Vi har heller ikke en konservatorieuddannelse, der sigter direkte på folke- og verdensmusik. Til gengæld har vi en ti års jubilar i Folkemusiklinjen på Det Fynske Musikkonservatorium. Konservatoriet har netop fået ny rektor, nemlig Inger Allan, tidligere uddannnelsesleder, prorektor og docent ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Inger Allan har været medlem af Statens Musikråd og af efterfølgeren Kunstrådets Musikudvalg indtil april sidste år.
Skal I som konservatorium være med til at løfte opgaven at skabe grundlag for større mangfoldighed og inddragelse af musikkulturer fra andre lande?
“På sigt vil det udvikle sig mere eller mindre af sig selv. Men det ligger i vores resultatkontrakt, at vi skal sætte noget i gang på det felt. Jeg kan ikke sige præcist, hvordan det vil udvikle sig. Men det danske samfund har så mange kulturer med forskellige musikalske rødder, som man burde løse op for og få værdier ud af, så det bliver til glæde for flere,” siger Inger Allan, der er tiltrådt som rektor 1. februar 2008.
Inger Allan kan godt forestille sig, at en studerende på uddannelsen kan specialisere sig i eksempelvis mellemøstlig folkemusik.
“Hvis jeg havde midlerne, mulighederne og måske en specialklasse – så ja. Jeg ved, at man har gjort det i andre nordiske lande.”
På tværs af Norden
Folkemusiklinjen i Odense er rykket foreløbig tættere på de øvrige nordiske lande og er med i et såkaldt Joint Programme, hvor studerende fra Det Fynske Musikkonservatorium, Kungsliga Musikhögskolan i Stockholm og Sibelius Akademiet i Finland kan tage en overbygning, der krydser mellem de nordiske traditioner.
Hans Mydtskov, koordinator gennem tre år på Folkemusiklinjen og saxofonist i blandt andet bandet Serras, siger om det projekt:
“Det har kørt et halvt år og går forrygende. Der er nordmænd, finner, svenskere og danskere på den uddannelse, og de spiller enormt godt og har en internordisk sound.”
Vil Folkemusiklinjen i Danmark fortsætte den kurs og kigge mere globalt på indholdet i uddannelsen?
“Hele basis for uddannelsen er den danske folkemusik. Derfor skal de studerende vide noget om musik fra Fanø, Læsø, Bornholm, Himmerland og så videre. De studerende skal stifte bekendtskab med alt muligt, men vi har selvfølgelig ikke mulighed for at gå ned i alle traditioner. Vores studerende kan ikke blive gode til at spille både dansk traditionel musik, klezmer, vestafrikansk highlife og bulgarsk folkemusik.”
Hans Mydskov fortæller, at de studerende for nylig har haft forløb med arabisk og ghanesisk musik, og at der i foråret venter et forløb med bulgarsk kormusik. Han erkender, at der måske er brug for en mere specialiseret uddannelse i verdensmusik.
“Vi skal bevare fokus på den danske folkemusik. Men selvfølgelig er det vigtigt, at de studerende får inputs udefra, for sådan er verden i dag. Og folkemusikmiljøet er meget internationalt og open minded,” siger Hans Mydtskov.
På tværs af genrerne?
Det musikalske landkort er ikke kun et spørgsmål om geografi, men også om genrer og stilarter.
Inger Allan, din forgænger i embedet, Bertel Krarup, udtalte i et interview til det daværende magasin Folk & Musik i 2002, at “det er vigtigt, at folkemusiklinien forbliver folkemusiklinje og ikke udvandes i et eller andet midterfelt mellem rytmisk, folk, klassisk.” Er du enig?
“Jeg tror, jeg har et lidt bredere syn på begrebet folkemusik. Noget af det, der er rigtig spændende, er at prøve at definere folkemusik. Jeg ved, man kan få ørerne i maskinen. Men for mig er folkemusik mere end den traditionelle musikgenre. Man skal værne om en tradition, men man skal også sørge for at tilføre den ny livskraft. Det er en af præmisserne for folkemusik. Ellers risikerer man, at den dør,” siger Inger Allan.
Hans Mydtskov:
“Vi har et enestående sted, fordi vi har de tre uddannelser under samme tag. Folk spiller sammen på kryds og tværs.
Vi har flere bands, der rummer musikere fra klassisk, rytmisk og folkemusikken. Kandidatuddannelsen på Folkemusiklinjen er meget åben. Hvis folk vil nørde helt ned i en tradition, så er der mulighed for det. Hvis de vil trække det i en helt anden retning, i en retning af eksempelvis nyere skandinavisk musik, der inddrager elementer af jazz, klassisk eller andre genrer, så er den mulighed bestemt også til stede. Tanken er, at man kan gøre det, fordi man har et dansk fundament på plads. Men efter min mening er det sindssygt vigtigt, at musikken også kommer andre steder hen.”
