Ordene kunne være taget fra det lokale turistbureaus brochure, men blev sagt af Københavns overborgmester Frank Jensen, da han holdt åbningstalen for Skagen Festival 2012 i Badmintonhallen. Endnu mere Skagen Festival i de kommende dage.
Aftenens konferencier Bente Kure kunne præsentere Frank Jensen som en fra publikum, da han er født i det nordjyske og ofte har deltaget i Danmarks nordligste festival. Så han var nærmest på hjemmebane, da han i talen bl.a. nævnte, at det var en fornøjelse at mærke fællesskabet og folkeligheden i Skagen. Han fremhævede, at man her har mulighed for at få alle sanser i brug og slog fast, at Skagen ikke er udkants-Danmark.
Badmintonhallen, som normalt har smash, clear og baghåndsslag på programmet og lader ketsjerstrengene tale, blev denne aften udkonkurreret af strengeinstrumenter. Og som i en badmintonkamp blev der spillet tre sæt med tre vidt forskellige bands med danske viser, skotske ballader og dansk folk/countrypop på programmet.
Poul Dissing og Benny Andersen kan vel uden at føle sig generet, godt kaldes for et par ”voksne” herrer (74 og 82). Men de er ”still going strong”, og parret hyggede sig spøgefuldt gennem deres populære repertoire med uddrag af Svantes viser og Rosalina, Tivoliminder, Barndomsland og Virus Blues som højdepunkter, og så ikke mindst Benny Andersens poetiske anekdote om Svante og Pølsemanden, der er et lille mesterværk i fortællekunsten. De to troubadourer havde Jens Jefsen og Alex Riel med på baglinjen, og kvartetten fik fortjent stående bifald.
Hush tog sættet
Der stod akustisk musik på andet sæt med skotske Donnie Munro, der havde Eric Scott Cloughley som makker i deres double.
De lagde ud med Protect and Survive, skrevet af brødrene MacDonald, der var med til at stifte Runrig. Så fulgte en række af Donnie Munros egne melodier med et par smut forbi Runrig-tiden, og inden ekstranummeret serverede parret en smuk udgave af Loch Lomond for publikum. Alle parrets sange blev præsenteret med små historier, og selv om det var i en badmintonhal, så fik Donnie Munro også lykønsket Danmark med tennisspilleren Frederik Løchte Nielsens finaleplads i Wimbledon. Her fik han også lige nævnt, at der jo var en skotte i herresinglefinalen.
Hush tog det afgørende sæt, efter de havde åbnet med titelmelodien fra deres seneste album Dark Horse.
Dorthe Gerlach og Michael Hartmann havde Troels Skærbæk med på bas, den glimrende guitarist Rune Kjeldsen foruden en strygekvartet, hvor især violinisten Hal Parfitt-Murray viste høj klasse.
Det blev et sangmæssigt triumftog for nordjyske Dorthe Gerlach, der jo er født i Brønderslev. Hun servede det ene smash-hit efter det andet over scenekanten og fangede alles opmærksomhed, da hun sang Can I Come Home Now a cappella.
Først nu efter festivalen kan ketsjerne igen afløse guitarerne og de mange andre strenge- og musiklege. Vi fortsætter med flere anmeldelseer og kommentarer til Skagen festival i de kommende dage.