Trolska Polska

Trolska Polska

Der er mere end en måned til årets planlagte Højbystævne, som ifølge planen skal afvikles 2.-4. september. Men der er stadig usikkerhed, om det bliver til noget, da økonomien er stram. Derfor skal der være nok tilmeldte pr. 1. august, for er der for få tilmeldte, bliver Højbystævnet 2016 aflyst! Det vil jo være synd og skam med det program, som er sat op ved det store danse- og folkemusikstævne.

Så det er med at komme på netbank straks eller bruge mobilepay og få bestilt billet til 575 kr. for voksne og 250 kr. for unge mellem 15 og 25 år, mens det koster 100 kr. for børn mellem 8 og 14 år. Betaling med netbank kan ske på registreringsnummer 0828 og kontonummer 0003648206, og det skal altså ske inden 1. august. Man kan selvfølgelig også deltage, hvis man betaler efter denne dato, men så er prisen 675 kr. Og det forudsætter nok deltagere tilmeldt, så der bliver et Højby Stævne.

Det er et flot program til årets stævne. Både fredag og lørdag er der musik på de fire spillesteder Forsamlingshuset, Lillested Skole, Bakkegården og Sangcafe i Højby Skole, mens der søndag er kirkekoncert med tre forskellige bands i Allerup Kirke. Desuden er der diverse værksteder lørdag fra kl. 10-15, og her kan man bl.a. opleve Mette Kathrine Jensen, Morten Alfred Høirup & Kristian Bugge. I koncertafdelingen kan man f.eks. lytte til Ostinatekspressen, Lunau & Sund, ROD, Erik Hokkanen & Lumisudet og Trolska Polska – og mange flere.

 

Vores Store Danse- og FolkemusikStævne