Forleden dag holdt musiker, sanger, komponist, producer og adskilligt andet, Peter Abrahamsen, en både flot og hyggelig reception i sit nye ’hood’, nemlig Hellerup. Skolen i Maglebrænde på Falster, som udover bopæl også agerede spillested i mange år, er solgt og forladt til fordel for en lejlighed ved hovedstaden, som Peter Abrahamsen deler med sin kone, journalist Abelone Glahn. Her fejrede han i tilhørende selskabslokaler sin 80 års fødselsdag med en masse venner, musikkolleger, familie inklusive seks voksne børn og flere børnebørn, men selve fødselsdagen er (i dag) 12. oktober.

Hermed et stort til lykke til dig, Peter, fra os på rootszone.dk!!

Man skal jo starte et sted – sådan hedder hans erindringsbog, der udkom i 2013. Han startede i 1942 og var 16 år efter ung rockstjerne under navnet Peter Abrams. Siden da er det bare gået derudaf i alle hjørner af den danske musikverden. Han var cykelbud på pladeselskabet Sonet og fik chancen for at blive en af de første, der introducerede rock- og skifflemusikken i Danmark, blev kaldt Danmarks svar på Lonnie Donegan og rejste Norden rundt med sin skifflegruppe.

Senere blev han musikbooker, tog en reklameuddannelse, var vært i en folkemusikklub, manager og musikproducer for andre. Han stiftede sit eget musikbureau og pladeselskabet Abracadabra, og senere opbyggede han og blev kunstnerisk leder af Gyldendals pladeselskab Exlibris. Han havde sans for at sætte musik og litteratur sammen, hvilket der kom en masse gode og vigtige plader ud af med unge musikere, der alle blev og er store navne i musikken.

Det blev til ”Svantes Viser” med Poul Dissing og Benny Andersen, Anne Linnet med Tove Ditlevsens ”Kvindesind”, Mathilde med ”Pigesind”, Erik Grips ”Frank Jægers viser”, Sebastians Bertolt Brecht-sange ”Tiderne skifter” og udgivelser med bl.a. Peter Thorup, Trille, Pia Raug og Shit og Chanel med mere..

”Sproget i sangene bevarer vores identitet som befolkning. Vi har traditioner, som gør, at vi har et fællesskab, og at vi kan kommunikere sammen. Det blev meget tydeligt under nedlukningerne sidste år, hvor vi begyndte at synge sammen. Hvis man undertrykker eller negligerer danske viser og sange, fordi vi hellere vil have udenlandsk popmusik, mister vi noget, først og fremmest sproget. Siden bliver vi historieløse, og så tør jeg slet ikke tænke på, hvad der sker. Jeg tror, det er vigtigt, at man holder en linje fra fortiden over nutiden til fremtiden og også underviser i de sange, der var før, så man kan se, hvordan digterne og sangskriverne tidligere behandlede tidsaktuelle problemer. Og så er det så dejligt at synge dansk”. Sådan siger Peter Abrahamsen i det interview, som hans kone Abelone Glahn har lavet og sendt ud i anledning af den store, runde fødselsdag, og som benyttes i denne artikel.

Nævnes skal også hans egen omfattende produktion igennem de mange år, der bl.a. har været med til at skærpe opmærksomheden på ulighederne i samfundet. F.eks. har han sat musik til Oskar Hansen, den norske arbejderdigter Rudolf Nielsen og arbejderdigteren Carl Scharnberg. Han har oversat den svenske digter Dan Anderssons sange om livet blandt kulsvierfamilier på landet, og så sent som for to år siden udgav han sin version af danske Nis Petersen og en række af hans tydelige antikrigs-digte på CD’en ”Hvem rider gennem midnatsregn”.

Foto: Anders Knudsen

”Den politiske sang er ved at forsvinde”, mener Abrahamsen: ”Den har grobund mange steder, men får ikke plads, og bliver lidt hånligt betragtet, når den fremføres. Det er beklageligt, at man ikke har vedligeholdt den politiske sang, selv om der tidligere blev gjort meget for den. Jeg tror, at det bl.a. skyldes, at de nye generationer i radio og TV ikke har deltaget i megen politisk aktivitet. Politiske sange er simpelthen ikke inde i deres lyttefelt. Måske kommer det nu stærkt tilbage i forhold til miljø og kønskamp, men hvor megen plads får den slags sange i forhold til al mulig anden musik i radioen i dag? spørger Peter Abrahamsen.

I de mere end 20 år på Nordfalster har det ikke skortet på musikalske tiltag: Dagligstuekoncerterne på Den gamle Skole, seks Lyrik og Visefestivaler, som blev afholdt i lyrikeren Emil Aarestrups museumshjem i Nysted og hans egne tekster og musik til også Aarestrup, Jeppe Aakjær, Kaj Munk, Sigfred Pedersen og B.S. Ingemann foruden alle de førnævnte.

For tiden er Peter Abrahamsen på vej tilbage til musikken, trods en alvorlig hjernerystelse og et par blodpropper. Han fortalte ved receptionen, hvor hans band med bl.a. Ole Bendix og Bo Liengaard spillede, at

han nu øver sig ugentligt med netop guitaristen Ole Bendix, og er nødt til selv at øve sig dagligt. Men han er ved godt mod og glæder sig til at komme ud at spille igen.

”Jeg holder heller ikke op med at komponere eller skrive. Der er mange gode digte endnu, som savner en melodi. Dermed vil jeg sige, at man ikke altid behøver at skrive en ny sang. Man kan godt dykke ned i den sangskat, der allerede eksisterer og så opdatere den til den tid, vi er i. Jeg må få indspillet nogle af de ting, der mangler, og som ligger og fylder op på min indre harddisk”.

Jamen, så er der jo også Bell Pepper Boys, Abrahamsens cajun-mad og meget andet, som der ikke er plads til at skrive om her. Men det hele står at læse i hans erindringer: Et sted skal man jo starte. Og de er absolut værd at læse – jeg gjorde det, da bogen udkom, og det er en rigtig god historie om og fra en meget aktiv og vigtig musiker i det danske, rytmiske musikmiljø, som ovenikøbet stadig har enormt meget på hjerte.

Så langt, så godt – som det også hedder i bogen, som Peter og Abelone forærede til alle gæster. Mange af os har sikkert læst den – det kan man godt igen og derefter give den videre til andre.

Til lykke – hurra, hurra, hurra! https://www.peterabrahamsen.dk

Øverste foto: Foto: Jan Persson