Lidt baggrund: I Roskilde er der store musiktraditioner. Fra jazzen, som havde sin storhedstid i 1950’erne til 1960’erne, hvor det var folkemusikken og rockmusikken, som prægede byen. Det mundede ud i den festival, som alle kender og i rockmuseet i Roskilde, Ragnarock, der åbnede i 1916 og ligger i Rabalderstræde i bydelen Musicon.

Folkemusikken var en stor del af Roskilde Festival op igennem 1970’erne, men er imidlertid efterhånden helt sparket ud af musikprogrammet. I 1966 startede Grete Aagaard, Poul Bjerager og Svend Erik Pedersen folk-trioen Han, hun og Ham i en skole i Roskilde. De opnåede en vis succes i klubberne i København og rundt om på Sjælland. De udvidede besætningen, og et par år efter var de blevet til orkestret Lirum Larum, som det meste af 1970’erne var et kendt orkester herhjemme. De spillede også uden for landets grænser og fik i 1973 udgivet et album.

Det er mange år siden, Bjerager er blevet rigsspillemand, Aagaard optræder mest lokalt, og resten af besætningen er heldigvis også delvis aktive musikere. Derfor var det en større lokal begivenhed, at de var gendannet til lejligheden: Den årlige folkemusikfest i Roskilde. De gav et nostalgisk og varieret sæt med pluk i deres gamle repertoire af amerikanske protestsange, britiske folkemelodier og nordisk spillemandsmusik, og de blev hyldet af det lokale publikum.

Poul Bjerager mente, at Lirum Larum var de første herhjemme til at opdage den traditionelle spillemandsmusik fra Sverige og Fanø. Jeg skal ikke anfægte dette, men sporede en vis skepsis i mit selskab. Hvorom alting er, så var det et hjerteligt og nostalgisk genhør med disse lokale musikpionerer, som fejrede en slags 50-års jubilæum, og som også har lagt navn til folkemusikforeningen i Roskilde af samme navn.

En anden lokal musiker, som også har dybe rødder i Roskilde, er Per Fjord. Han havde sammensat en trio og er lige så skarp i replikken og lige så lyrisk og satirisk i sine gode viser, som vi ofte har påpeget, når vi har anmeldt hans mange udgivelser her på siden.

Der var rigtig godt gang i buskspillet på alle niveauer, Hal Parfitt-Murray (Basco) havde gang i en workshop, der var mere lokal optræden af bl.a. kvindekoret Krukkerne, Roskilde Spillemandslaug, Roars Felegilde, der var borgmestertale, prisoverrækkelse og ikke mindst masser af dans.

Sidste festival i 2019 blev afholdt på Museumsøen, men den var i år optaget af jazzmusikken. Så vi måtte ud af byen, ud i skovene til Sankt Hans Have. Denne smukt beliggende og hyggelige planteskole var desværre ikke rigtig kalibreret til fremmødet, idet både musik- og dansescenen var alt for små.

Folkemusikken har det fint i Roskilde. De mange mindre foreninger og forgreninger er blevet lidt svær at overskue, hvor Rødder, Fødder & Stemmer står som arrangør af denne årlige begivenhed. Roskilde kan også være stolt af dens folkemusiktraditioner, men hvis disse skal føres videre, så skal nye generationer til. Der var nogle unge musikere, som tydeligvis var glade for at lære af os gamle. Men spørgsmålet er, om de fleste ikke hellere vil rode rundt i smatten på Dyrskuepladsen i den kommende uge, mens vi seniorer tænker mere på jubilæer og handicapadgang?