Canadiske Madison Violet, som har haft stor succes på Tønder Festival, er lige nu på turné i Europa for at præsentere deres nye album, ”The Good in Goodbye”. Rootszone.dk mødte dem i den nordtyske by Bordesholm.
Efter at være nomineret fem gange vandt Madison Violet for to år siden Canadian Folk Award som bedste vokalgruppe, og siden er det blevet til flere ærefulde priser. Nu er bandet på turné i Tyskland, Luxembourg, Østrig og Schweiz for bl.a. at præsentere deres nye album ”The Good in Goodbye”.
Hvad betyder priserne for jer?
”Vi er glade for alle priser, for det er jo dejligt at bliver anerkendt. Men The John Lennon Songwriting Award” var vi meget stolte af at få tildelt. For her deltager sangskrivere fra hele verden, så det var dejligt at blive kendt for vores sang, ”The Ransom”, for teksten og melodien. For den betyder meget for os begge, fortæller Lisa MacIsaac.
Hvad mener i så om journalisters anmeldelser?
”Jeg har altid lært, at har jeg ikke noget pænt at sige, så skal jeg tie stille. Jeg forstår ikke, hvorfor kritikere skal nedgøre noget, fordi de ikke selv kan lide det. Man kan blot sige, at det ikke lige er min kop te. Hvis anmelderen er til rock, punk eller noget helt andet musik, og så skal anmelde folk, så kan de sikkert slet ikke lide det, da de måske har en forudindtaget mening. De kan også bare have en dårlig dag, når de skal anmelde en cd, så vi tager altid anmeldelser med et gran salt,” siger Brenley MacEachern.
Der er 11 sange på jeres nye cd, hvor mange havde I at vælge imellem?
”Før begyndte vi oftest med 30-35 sange, men denne gang havde vi kun 18-19 stykker. De fleste har vi kun arbejdet på i de to seneste år, men der kan også være enkelte, som vi har arbejdet med i flere år uden at kunne gøre dem færdig, og så lige pludselig er den der bare,” forklarer Lisa, og Brenley tilføjer:
”Vi arbejdede sammen med Ron Sexsmith og lavede et par sange sammen med ham, men det endte med, at vi slet ikke brugte dem. Men på det nye album har vi taget en sang med, som vi skrev, mens vi var i Danmark i 2007, da vi syntes, at den passede fint med de øvrige.”
Hvilken sang er det?
”Det er det femte nummer på den nye cd – ”Fallen By the Wayside”, smiler Brenley og siger videre: ”En af mine personlige favoritter på albummet er åbningsnummeret ”If I could love you” og så nummer to på albummet ”Home”, som jeg godt kan lide at lytte til, men det kommer selvfølgelig meget an på humøret.”
I synger somme tider sange, der endnu ikke er indspillet?
Hertil siger Lisa: ”Ja, der er nogle stykker, men det er melodier, vi ikke selv har skrevet, som ”Fox on the Run” og ”Mrs. Robinson”, så det kan være, at vi en dag indspiller en cd med andres sange og melodier.”
Når I optræder i Europa, spiller I så samme sæt som i USA og i jeres hjemland?
”Vi spiller stort set det samme, men der er nogle steder i Europa, hvor man ikke forstår engelsk så godt, så der fortæller og forklarer vi ikke så meget om vores sange. Men vi ændrer ikke sætlisten. Vi spiller stort set det samme hver aften, men sommetider laver vi små ændringer, men ellers spiller vi det, vi har bestemt fra starten,” forklarer Brenley.
Hvilken udvikling har I gennemgået, siden det første album udkom i 2004?
”Vi har ikke tænkt over, hvad der er sket, men vi føler, at vi har udviklet os som sangskrivere og musikere, og vi inspirerer hinanden, når vi skriver sangene. Og med tiden har vi vel også fået mere selvtillid og fundet vores egen ”lyd”.
Spiller I andre instrumenter end dem, I bruger på scenen?
”Når jeg er hjemme, er mine guitarer altid pakket ned i deres tasker, men jeg har altid min banjo ved siden af mig, så jeg spiller tit banjo. Men det er ikke noget, jeg vil gøre på scenen. Og hvorfor ikke? Fordi det vil være et ekstra instrument at skulle slæbe rundt på rejserne,” griner Brenley.
Hvad er jeres fremtidsdrømme?
”Jeg kunne godt tænke mig, at vores sange røg til tops på alle hitlister,” smiler Lisa og siger videre: ”Nej, jeg kunne godt tænke mig, at vi engang imellem skulle spille på større spillesteder, og at der ville være udsolgt hver gang. Og så ville det være dejligt, hvis publikum kender vores sange, inden vi kommer, så de synger med på dem af sig selv.”
”Jeg er enig med Lisa”, istemmer Brenley og tilføjer: ”Det ville også være dejligt med et større band, når vi er på turné, det ville give vores musik mere fylde og mere lyd.”
Madison Violets Europaturne begyndte 5. oktober og slutter 15. november. Men så har Lisa MacIsaac, Brenley MacEachern og deres bassist Adrian Lawryshyn, der som regel er med som tredjemand i bandet, også spillet ikke mindre end 36 koncerter.
http://www.madisonviolet.com/main.html
