Den internationale sangskriverfestival ”Nashville Nights” kommer igen til Odense Der bliver musik på ni spillesteder 15.til 17. september med ikke mindre end 37 navne på plakaten, og heraf er de 17 fra USA!

Søren Huss

Der er også musikere fra England, Canada, Norge og Sverige foruden en række danske navne, som er kendt som dygtige og talentfulde sangskrivere. Fra England er det duoen Foreign Affairs med brødrene Adam og Lawrence Purnell, mens Wild Rivers præsenterer canadisk folk, indie, pop og rock i trioens helt eget mix.

Vingard

Som nævnt kommer rigtig mange amerikanske sangskrivere og musikere på festivalen, men her nævner vi blot 4n håndfuld af dem. Sangerinde og guitarist Jamie Floyd debuterede på legendariske Grand Ole Opry for et par år siden, og den i Nashville baserede sangerinde skal, inden hun drager til Odense, spille en lang række koncerter bl.a. i netop Nashville.

Kensie Coppin kommer fra Nashville, men er nu bosat i Texas. Lee Thomas Miller deler scenen med Wendell Mobley. Førstnævnte er født i Kentucky, men har slået sit navn fast i Nashville og er bl.a.n noteret for ikke mindre end syv nummer et hits på countryhitlisten. Hans makker Wendell Mobley flyttede til den amerikanske countryhøjborg fra Ohio og har skrevet sange til Kenny Rodgers, Rascal Flatts og Kenny Chesney. De to sidstnævnte røg helt til tops med hans sange. Noah Smith er ligeledes fra Ohio og kendt som roots og countrysanger med et twist af rock.

Fra den danske musikscene kan man glæde sig over eksempelvis Søren Huss, Poul Krebs, Kajsa Vala, Vingard, Hush og sekstetten A Circle Of Friends med Alex Nyborg Madsen. Partoutbillet koster 1.330 kr. for de tre dage og dagsbilletter fra 630 kr. fredag, 780 kr. lørdag og søndag for 730 kr.

Kajsa Vala

Øverste foto Dorthe Gerlach fra Hush

https://nnisf.org/en/artist-list-2023/

https://www.youtube.com/watch?v=s8hvkqHGsN4