Jens Bendix fik musikken ind fra barnsben. Sang, musik og historiefortællinger var en stor del af hverdagen i hans hjem.
”Der var en stor tradition for at spille på et eller andet instrument i mit hjem. Jeg har spillet på guitar siden jeg var 5-6 år gammel. Min mor lærte mig de første 3 akkorder, på en gammel Levin, som hun havde stående. En af de første sange jeg lærte var en grønlandsk folkesang eller vise, der hed Eskimovisen: ”Der var en gang en eskimo – hans navn man husker let. Hr. Eskild Eski-Mortensen han kaldtes, ret og slet…” citerer Jens Bendix og fortæller videre: ”Det var ret typisk for min opvækst. Vi blev opdraget til at gå med i kirke, og der blev fortalt historier derhjemme og sunget meget, lige fra den nordiske mytologi og fra biblen. Og en god sang, det er en god sang, uanset dens ophav. Jeg har aldrig været interesseret i at blive sat i en bestemt bås. For folk har jo sagt, at jeg er medlem af den og den kirke, og mine cder bliver udgivet på Indre Missions Forlag, og sådan nogle ting. Men sådan er det, og det har som sådan ikke noget med min musik at gøre, men det har jeg måtte slås med i nogle år, eller faktisk næsten altid.”
Mange af sangene på de otte albums, som Jens Bendix har lavet siden 1985 har et religiøst indhold. De er ikke prædikende, men fortæller historier fra Biblen i et moderne sprog, på en både tankevækkende og alligevel en lun måde, så teksterne ikke bliver kedelige eller intetsigende.
Jens Bendix forklarer: ”Jeg blev engang interviewet af en BT-journalist, der sagde til mig: ”Hvorfor synger du ikke nogen andre sange, du har jo en fed stemme”, men jeg har altid haft lyst til at synge de sange som jeg nu synger, og sådan er det bare. Og set i bakspejlet er det tydeligt, at jeg er vokset op med, at traditioner, fortællinger og sange er blevet givet videre. Og det er jo en typisk folk-tradition, at give noget videre, og så spille videre på det derfra.”
”Jeg kan godt lide den ydmyghed, der er blandt de fleste folkemusikere, og villigheden til at lære af andre, bare at sidde sammen på fire stole, og så bare spille og køre der ud af et par timer, og se hvad der kommer ud af det. Jeg har jo aldrig været traditionel folkemusiker, men nærmest i den ”kasse” hvor man hedder singer/songwriter. Jeg er bredt funderet og har som nævnt altid spillet på guitar, men også violin, mandolin og fløjte, og så har jeg jo altid sunget meget.”
Det er blevet til mere end 1.000 koncerter for Jens Bendix gennem årene, og det har været på alle slags spillesteder og både med solooptræden, som duo eller som band. Men i de senere år er det næsten udelukkende blevet til kirkekoncerter: ”Det er et smukt rum at spille i, og det passer godt til det jeg laver – det akustiske guitarspil, og stemningen i en kirke er rigtig fed. Og jeg spiller for høj og lav, og hvem der nu kommer.”
Jens Bendix er ikke kun musiker, men også musikarrangør. Han afholder koncerter med folkemusik i sit vin-importfirma Con a’more. Her har Esther Brohus sunget og spillet, de amerikanske bands The Deadly Gentlemen og Foghorn Stringband har været på besøg, ligesom det irsk-amerikanske band The Unwanted har optrådt blandt vinreolerne. Efter koncerten jammer musikerne med mig i et par timer, og så bliver det først rigtigt sjovt for mig, og det giver mig meget. Jeg er ellers meget inspireret af keltisk musik, og jeg har rejst meget i Irland. Men som ung lyttede jeg ellers til Dylan, Dylan mere Dylan og Dubliners,” fortæller Bendix med et glimt i øjet og fortsætter: ”Men jeg har også spillet meget amerikansk blues, foruden det keltiske, og det er jo en smeltedigel et eller andet sted.”
”En af de fedeste oplevelser jeg har haft var på en pub i Galway, hvor vi på lang afstand kunne høre der var live musik. Det var en kendt irsk musiker, der var kommet forbi sin hjemegn i ferien, og så var det den naturligste ting i verden, at han mødtes med gamle venner og hvem der ellers ville være med, og bare spillede løs. Det giver et kick at opleve, at der ikke er nogen, der er bedre end andre, og jeg kan mærke på mig selv, at det er det, jeg jagter musikalsk,” fortæller Jens Bendix og fortsætter:
”Jeg synes det er utroligt vigtigt, at musikken holdes i live. Selv om det i dag mange gange handler om penge, og der er jo ikke mange penge i at være folkemusiker. Men det handler om er at have et godt indholdsrigt liv, hvor man gør det man kan. Jeg har aldrig været typen, der kommer og siger at det er mig der har ret. Men jeg vil have lov til at synge mine sange og knytte mine kommentarer dertil. Selv om jeg ofte bliver sat i en bås, og folk måske ikke føler, at jeg ikke er seriøs, fordi jeg synger sange med et kristent indhold. Men for mig som sanger, er en god sang, en sang der rører mig, og som jeg kan give videre. Jeg har aldrig sunget sange, hvor der stod Gud og Jesus i hver anden linje, bare for at det skulle der gøre, og det er jeg også blevet klandret for af mit eget bagland. Men jeg vil bare være mig selv.
”Jeg har aldrig opsøgt eller dyrket det traditionelle folkemusik set-up, og det kan jeg godt fortryde i dag, da det jo også er min baggrund og mine rødder. Og det kunne jeg godt tænke mig at dyrke mere fremover,” slutter den sympatiske musiker, der foruden sit vinfirma, også er skolelærer på en friskole i Hammel, hvor det selvfølgelig er med musikundervisning som hovedfag.
www.jensbendix.dk/index.html
