Den talentfulde og flittige nordjyske singersongwriter Tine Vingaard har pakket kufferten og tager en af de nærmeste dage til Berlin for at prøve lykken i foreløbig et halvt års tid, og se om vingerne bærer til mere end, hvad hun hidtil allerede har opnået. Hun debuterede allerede som 15-årig i 2012, hvor hun skrev tekst og musik med nummeret Taking care, som blev brugt i den tyske film Einer wie Bruno, og hun var med til premieren. Tine Vingaard fortæller her til rootszone.dk om sine fremtidsplaner:

tine kuffert

Kufferten er pakket og klar

”Siden jeg var teenager, har jeg været i Berlin mange gange. Efter min debut med filmmusikken begyndte jeg at finde ud af, hvem jeg var, og at jeg kunne skrive mine egne sange. Så efterfølgende har jeg været på turné i Tyskland to gange, mens en tredje sidste år blev aflyst på grund af corona, Det tyske publikum har taget rigtig godt imod mig. De er gode til at komme til koncerter med nogen de slet ikke kender og er også villige til at betale entre for det!

De er også meget spontane under koncerterne og kan komme med udråb, rejse sig undervejs og begynde at danse. Og i forhold til at stå på scenen betyder det meget for mig med publikumskontakten og al den energi, der er i rummet. De er flinke til at blive og snakke bagefter, og de er meget loyale, og jeg har fået en hel del tyske følgere på Facebook”.

Den praktiske del har Tine Vingaard også fået på plads. For hun forklarer, at det er meget svært at finde en bolig, og hun var ret uheldig, da hun søgte lejlighed. Hun fik fire henvendelser, og det viste sig, at de alle fire var falske. Hun har både familie og venner i Berlin, og da de undersøgte lejemålene for hende, så fandtes adresserne slet ikke i et par tilfælde. Det var blot for at få et depositum betalt til de falske udlejere.

”Jeg har nu booket en lejlighed i et halvt år i en airbnb i forstaden Prenzlauer Berg. Det er i den nordlige bydel, hvor der er et godt kulturliv og med flere grønne områder. Jeg skulle egentlig være flyttet i sommer, da jeg var færdig med min kandidat på Det Jyske Musikkonservatorium, men coronaen har betydet, at det først bliver nu. Men så har jeg haft yderligere tid til at tjene penge, så jeg nu kaster alle mine sammensparede ud ad vinduet i et sats”, smiler Tine, og siger videre:

Tine drømmer om at kunne leve af musikken.

”Jeg tager ikke bil med derned, da offentlig transport er så billig, og så jeg kan også altid låne af min familie eller venner eller leje en bil. Og jeg skal jo også bruge bilen herhjemme, når jeg skal spille koncerter i Danmark indimellem. Og min Fiat Panda fra 2010 er måske heller ikke glad for de lange strækninger”.

Opholdet i Berlin er blevet muligt bl.a. ved at arbejde på Aalborg Kulturskole, som underviser i indskolingen i sang, spil og bevægelse, og hun har haft musikalsk legestue med toårige børn. Den unge og altid beskedne, men meget nærværende  singersongwriter fortæller:

”Jeg har været i kontakt med et sangskrivernetværk på ca. 20 personer i Berlin, og dem skal jeg møde. Og så skal jeg i gang med at skrive omkring 40 sange, hvor jeg så skal vælge ca. 10, som skal på mit første hele album. Så det regner jeg med de første to måneder går med. Jeg glæder mig meget til at have mere tid til den kreative proces og til at dykke lidt ned og finde lidt mere dybde i både tekster og melodier. Indtil vider har jeg skrevet sange på samme måde, og derfor er det vigtigt, at dette album bliver fuldstændig gennemarbejdet, men man skal selvfølgelig stadig kunne høre at det er mig! Jeg vil også forsøge at finde en tysk booker, for det er jo et stort land, så for at jeg ikke skal bruge en masse tid på at finde spillesteder, så vil det være dejligt med en, der kender stederne”.

Tine får dog støtte fra sin kæreste, der selv skal spille musik i Frankrig, men hun forventer, at han kommer ”forbi” en gang imellem. Men den unge musiker er fortrøstningsfuld og forklarer: ”Selv om det er et nyt sted for mig, så kender jeg byen. Men det er alligevel både spændende og lidt skræmmende, for jeg er bedst til trygge rammer og vaner og til at have et sikkerhedsnet, som jeg ikke har, når jeg flytter”.

Tine forventer heller ikke at få sproglige problemer: ”Jeg forstår det tyske sprog, og jeg bliver jo nødt til at tale tysk, og ellers kan jeg jo slå over i det engelske. Når jeg har været dernede tre-fire dage, så ved jeg af erfaring, at så begynder jeg selv at tænke på tysk. Jeg har altid været selvstændig og flyttede hjemme fra en uge efter, at jeg blev 18, så jeg er vant til at klare det hele selv. Jeg regner dog med at fortsætte med at synge på engelsk, selv om mange tyskere har spurgt mig om, hvorfor jeg ikke synger på dansk. Når jeg har undervist børnene, har det været på dansk, så det danske sprog har jeg kun brugt i børnehøjde. Men jeg har svært ved at bruge det i mine sange, og det tyske sprog synes jeg ikke er så kønt, når det synges, så jeg fortsætter på engelsk. Jeg kender flere, der har skiftet det engelske ud med danske tekster, for der kan jo være sprogbarriere, man nemmere kan overvinde på sit modersmål”.

For Tine går det ikke op i at opnå platinplader eller at opnå et bestemt antal afspilninger på diverse playlister. Den sympatiske nordjyske sangerinde ved, hvad hun gerne vil: ”Mit mål er at kunne leve af at spille koncerter uden bekymringer om, hvor pengene til dagligdagen lige skal komme fra. Og det er ikke fordi jeg har et venue eller en festival, hvor jeg skal nå at komme til at spille. Så det er måske ikke lige Roskildefestivalen, for jeg vil gerne møde publikum i øjenhøjde, og det gør man jo nok ikke på så stor en festival. Jeg vil ikke bare gå på scenen og levere et produkt og så gå ned igen. Det er mere formidlingen af historierne, af følelser og tanker, og det er jo sjovest, når man har nogen at dele det med. Og det kan man på de mindre scener og spillesteder, hvor man kan snakke med publikum efter koncerten. Jeg vil gerne have, at min musik har sit eget liv og ikke skabt til en playliste. Men det er noget, der kommer fra mig, og det er noget, jeg gerne vil dele med andre”.

”Når jeg bliver spurgt om, hvilken genre jeg spiller, så kan jeg roligt sige, at jeg ikke har valgt nogen genre. Jeg har nogle tanker der skal ud, så genren det er mig, som det er nu. Selvfølgelig kan lyden ændre sig, men det kommer ikke til at stikke i mange andre retninger,” forklarer Tine og tilføjer: ”Jeg forventer, at det bliver lidt af både folk, americana, country, indie. Jeg er inspireret af danske navne som Kajsa Vala og Jonah Blacksmith og ellers den svenske duo First Aid Kit og amerikanske Chris Stapleton. De har alle sammen lidt, som trækker tilbage til det, jeg kender, men også alt muligt andet”.

Tine fortæller også, at hun skal arrangerer sangskriverfestivalen Stories i Aalborg igen i år, så hun får lidt adspredelse fra sangskrivningen i Berlin, når hun selv skal booke musikere og sangskrivere. Hun spillede i øvrigt på Strib Vinterfestival på cafescenen i 2019 og håber også at kunne komme tilbage dertil en anden gang. Men hun kan allerede opleves i TV torsdag 6. januar kl. 21.05 på DK4, hvor hun spiller med sit band Vingard.

For som hun slutter, imens hun har travlt med at få pakket det sidste til Berlin-turen: ”Der er en vis frihed, når man spiller solo, men når jeg så har haft en del solokoncerter, så er det dejligt at spille med bandet igen. Men også omvendt”

Det bliver spændende at følge den unge dygtige singersongwriter både i det tyske og på de hjemlige scener, som hun heldigvis også vil besøge i løbet af året.

Home