Da country-rock bandet The Flying Burrito Brothers kom ind på Tivoli Koncertsals scene i januar 1972 opstod en underlig stemning i den fyldte sal. Den sædvanlige varme velkomstapplaus blev erstattet af et kollektivt skuffelsens suk, da det gik op for os, at slet ingen af de oprindelige bandmedlemmer var med. I stedet for Gram Parsons, Chris Hillman og co. var det nogle ukendte musikere, og i stedet for de elektriske instrumenter så benyttede de også akustiske instrumenter.
Denne version af The Flying Burrito Brothers spillede godt nok nogle velkendte numre fra deres to lp-plader, men forsanger Rick Roberts kunne naturligvis ikke erstatte Gram Parsons og valgte da også at fokusere på sine egne sange. Allerede efter nogle numre begyndte publikum at søge trøst i baren, men da musikerne lidt senere annoncerede, at de i stedet for en pause ville give et helt akustisk sæt, skete der noget. Med en smittende, nærmest frenetisk energi spillede og sang de en række bluegrass-numre, og publikum fandt tilbage til salen, hvor de blev vidne til en unik oplevelse. For at toppe det hele spillede de bl.a. sekshændigt i et nummer. Du kender måske den gimmick at spille firehændigt, her spillede tre af musikerne med hænderne på to forskellige instrumenter filtret ind i hinanden. Sammen med deres høje humør blev koncerten for mange af os vendt fra en skuffelse til en stor overraskelse.
Musikerne var: Roger Bush, Kenny Wertz, Alan Munde og ikke mindst Byron Berline. Sidstnævnte gæstede siden ofte Danmark (bl.a. Tønder Festival) og fortryllede os igen med sit virtuose fiddle-spil. Han var én tidens allerbedste fiddlere, havde været medlem af The Dillards og Bill Monroe’s Bluegrass Boys og blev siden en vigtig del af både Country Gazette, Sundance og trioen Berline, Crary & Hickmann samt flere konstellationer.
Berline blev også en efterspurgt studiemusiker, og hans smukke tone og smagfulde spil har pyntet på mange pladeudgivelser med verdensnavne som The Band, Bob Dylan, The Eagles, Rolling Stones, Rod Stewart og talrige countrystjerner Desuden fik han udgivet en lang række soloalbum, medvirkede i flere film og meget andet. Han tilhørte den såkaldte anden generation af bluegrass-musikere, og ét af kendetegnene ved mange af disse musikere var, at de var villige til at afprøve nye musikalske grænser for folkemusikken.
Hans død i en alder af 77 d. 10. juli udløste sorg og tristhed, men også dejlige musikalske minder hos mange andre end mig, der oplevede ham live, hvor hans humor og elegance skinnede igennem. Han vil blive husket som en virtuos, der både mestrede en rå energi fra old-time-musikken, letheden fra swing-musikken, flerstrengsteknikken double stop i country-musikken og de lyriske fraseringer i de stille numre. Selv om der er mange nye fiddle-talenter på scenerne, så har Byron Berline formået at afsætte sit varige mærke på amerikansk fiddling, og han vil være savnet.