Kigger man omkring i det musikalske landskab, er det næppe til at overse den store mængde af Balkan-events eller musikere, der påberåber sig en inspiration fra Balkan-regionen. Naturligvis har der i lang tid været folk – også i Danmark – der har interesseret sig for den rige folkemusikarv fra Balkan. Et oplagt eksempel kunne være Peter Bastians mangeårige arbejde i grupper som Balkan Trioen og Bazaar. Balkan-inspirationen har dog for længst løsrevet sig fra de typiske folk/verdensmusik-kredse. Mange musikere med rødder i alternativ rock og punk har trukket på Balkan-inspirationen. Norske Kaizers Orchestra var især med deres tidlige plader medvirkende til denne trend. Parallelt med dette har festkoncepter som Balkan Beats, der startede i Berlin, gået sin sejrsgang rundt omkring i verden, og har også inspireret til lignende clubbing-arrangementer i Danmark. Her er dog sjældent tale om en egentlig fordybelse i traditionen, men om løsrevne elementer, der antager en ikonisk eller ligefrem mytologisk kvalitet. Lidt a la alternative country-bevægelsen, hvor musikere uden umiddelbar tilknytning til amerikansk folkemusik dyrker en slags mytologisk Amerika.
Det er naturligvis helt i tidens globaliserede ånd, at løsrevne elementer af en musiktradition blandes ind i en anden. Påfaldende for Balkan-trenden er dog, hvordan de ikoniske elementer ofte koger en mangfoldig og geografisk meget bred tradition ned til få klichéer, som reproducerer velkendte vestlige forestillinger om Balkan som en vild og uregerlig udkant af Europa. En gammel forestilling i europæisk kultur, som dog har fået fornyet liv med krigene på Balkan i 90’erne. Netop et band som Kaizers Orkestar læner sig meget klart op af en sådan mytologisering. Bandet omtaler selv den populære bosnisk-serbiske filminstruktør Emir Kusturicas film samt hans band No Smoking Orkestar som inspiration. Kusturicas fabulerende film har uden tvivl præget manges forestilling om Balkan, men instruktøren er også flere gange blevet anklaget for netop at medvirke til et stereotypt billede af vilde, anarkistiske sigøjnertyper fra Balkan.
Musikken som det sidste gemmested
Denne skepsis over for mytologiseringen af Balkan finder man da også hos Emir Pasic fra Århus-bandet KURvE, der 1. oktober udsender deres debutalbum ”Čistačica”. Pasic stammer selv fra Sarajevo og kom til Danmark i 1992. Som sådan har han musiktraditionerne fra Balkan inde under huden, men han er også træt af det stereotype billede.
”Selvom Kusturica og Goran Bregović (komponisten bag flere af Kusturicas film, red.) har en stor fortjeneste i, at man i vesten har åbnet ørerne for musik fra Balkan, så er der også en pris at betale. For mig er Balkan-musik alt for melankolsk til, at den skulle udstilles så plat, som de to har gjort så mange gange: ‘Vi er bare nogle meget glade mennesker der en gang i mellem elsker at slå hinanden ihjel efter en omgang fest musik og sljivovica.’”.
Pasic medgiver, at KURvE’s egen musik kan rubriceres som festmusik, og at det ofte er reaktionen fra folk, der hører dem live. Men for ham er melankolien et centralt element.
”Vi løber ikke fra, at vi også er et festband, men er der noget, vi arbejder seriøst med, er det de Balkan-numre, vi spiller. Min nationalfølelse er ret underudviklet, men folkemusikken er en stor del af min identitet. Jeg ved ikke om du har været med til en bosnisk fest, men det er typisk for sådan en fest, at man starter med moderne musik og slutter af med en bosnisk sevdah. Sevdah er den eneste musik, jeg græder over. En slags bosnisk blues. Geografi og kultur betyder meget. Jeg er opvokset i et socialistisk land i en ateistisk familie blandt grå boligblokke. Jeg er et barn af new wave. Det er også en del af min identitet og har haft stor indflydelse på mit liv og den musik, jeg spiller. Det kan lyde som en floskel, men vi er mere og mere fremmedgjorte, og musikken er for mig et af de sidste gemmesteder.”
Open Source-musik
KURvE har været aktive en del år i den danske undergrund. Da de startede i 2002 var det med udgangspunkt i den alternative rock og især med inspiration fra Pixies. Men efter at de fik udvidet lydbilledet med trompetist, begyndte Pasic også at trække mere på sine kulturelle rødder. I de tidlige år var det stadig eksotisk at høre et band spille alternativ rock med elementer af Balkan-blæs, men KURvE blev hurtigt et populært liveband.
Først nu udsendes altså debutalbummet, der viser bandets mangfoldige udtryk med elementer af både alternativ rock, Balkan-fest og sørgmodig blues. Også lyrisk blandes bosniske og danske tekster samt tekster på flere forskellige sprog, hvor bandet har brugt Google Translate til at skabe en besynderlig smeltedigel. Samme dag som pladen udkommer, varmer KURvE op for en af de helt store legender inden for Balkan-musikken, nemlig serbiske Boban Marković og dennes søn Marko Marković. Men hvad er egentlig Pasics forhold til denne Balkan-legende?
”Jeg synes det er fedt at spille opvarmningsjob for Marković, men det er ikke noget, jeg lytter til til daglig. Jeg kan bedst lide deres melankolske side i modsætning til det, de har lavet de sidste par år, hvor de flirter med turbo-folk (en uptempo og poppet version af Balkan-folken, der især stortrives i Serbien, red.). Det der er fantastisk med Boban Marković Orkestar, er deres uforfalskede evne til at blande stilarter og få det hele til at lyde naturligt. De bekymrer sig ikke så meget om ophavsrettigheder. Hverken hvis de bruger andres musik, eller når andre bruger deres musik, og det synes jeg er fantastisk. En slags open source musik.”
Af Rasmus Steffensen
