Rootszone.dk var begejstret for dette Aarhus-baserede band, da vi først lagde øre til det for snart et par år siden. Selv om det kun var bedømt på et par singler og en optræden på Spotfestivalen, så var vi imponerede af deres talent. Jeg skrev selv, at ”indimellem dukker talenter op, som er så oplagte, at det kun er et spørgsmål om tid, før de opnår en velfortjent succes. Baby Did a Bad Thing er et eksempel på musikere med så overbevisende talent, at de er på vej til noget stort”.

Derfor har det været spændende at lytte til deres (selvbetitlede) debutalbum, der kom sidst i marts. Og lad det straks være sagt, at albummet lever op til i mine forventninger. Her præsenterer de deres bredspektrede americana, med country, rock og folk. Lige fa det hårdtslående til eftertænksomme ballader. De rammer en stil og en lyd, som ingen anden på den danske musikscene.

Frontfigurerne thyboen Eline Engholm og fynboen Jonas Fjelsted høres skiftevis som forsangere (øverste foto). Hun slipper bl.a. rigtig godt fra These Days, som også blevet spillet på P4, og han viser også sine glimrende evner som leadvokalist – og begge pynter sangene med deres harmonier. Men det er især, når de synger duet, at de skiller sig ud til noget enestående herhjemme. Derfor er sangene Scars og Let You Down Easy fortryllende. De to kan synge duetharmonier som de bedste fra USA, efter min mening. Svenske First Aid Kit har international succes med deres duetsange, jeg vil påstå, at Baby Did a Bad Thing gør det bedre!

Jonas Fjelsted har skrevet alle sangene og fået hjælp på enkelte af Engholm. Bortset fra Daddy, som handler om afsavn og forældresvigt, så er teksterne vellykkede uden at være bemærkelsesværdige. Resten af bandet Mikael Sort, Thomas Friis og Casper Simonsen leverer en diskret, men solid indsats. Den flotte lyd på albummet må især tilskrives producer Rune Kjeldsen og tekniker Esben Inglev. Med resonator-guitar, pedal steel-guitar og nedstemt eller barytonguitar er der skabt den rette americana-twang. Også retro-ekko med mere skaber på steder en neo-rockabillystemning à la Chris Isaak (der jo gav os sangen Baby Did a Bad Bad Thing). Og så er en sang, den akustiske When Our Love Comes Alive, næsten uproduceret.

Alt i alt er det et varieret album, og selv om musikken ikke betræder nye musikalske stier, så beviser bandet at de kan hente inspiration fra de store musikere fra især USA og skabe en selvstændig dansk americana ikke ulig Jacob Dinesen. Denne sammenligning er ikke tilfældig, for Baby Did a Bad Thing har potentiale til at opnå samme succes.

Med albummet har de bevist deres store musikalske spændvidde og repertoire. Bandet nåede en mindre Danmarksturne inden nedlukningen – og de er så klar til de større scener, når disse igen åbner.