Pressefoto
Med et sådant navn kan man være sikker på ikke at blive forvekslet med andre. Orkestret er en flok 50+’er fra Göteborg og Halmstad. De stiller op i almindelig akustisk bluegrass-besætning: Guitar (Mats Thölin), mandolin (Jörgen Thölin), kontrabas (Bengt Nestor), guitar (Thomas Thimour) og banjo (Per Fält) og med trestemmige korvokaler. Der var dog kun enkelte bluegrassnumre i aftenens sæt. De kalder det popgrass og sange fra bl.a. Simon & Garfunkel, The Band, Ry Cooder, Steve Earle og sågar Creedence Clearwater Revival var dominerende i deres repertoire.
Men hør lige Per Fält’s historie: 1970’erne var en tid, hvor ingen talte om roots og americana, og bluegrass var et skældsord. Brugte man (som Fält) sin fritid på at lære sig at spille femstrenget banjo, blev man mest mødt med hovedrystende medlidenhed. Hvis man så oven i købet ikke spillede i band, men insisterede på at være solist, så var selv bluegrassfans skeptiske.
Fält samlede imidlertid i 1981 nogle musikere for at indspille en af de allerførste europæiske bluegrassplader ”Gode Vänners Lag”. Det anerkendte amerikanske blad Bluegrass Unlimited skrev en overstrømmende anmeldelse, som bl.a. lød: ”Dette er, hvad bluegrassmusik handler om. Vi sendte den over Atlanten, og nu sender disse mennesker den tilbage for at minde os om, hvorledes det skal lyde!” Bortset fra lidt ’parking-lot-picking’ til nogle svenske bluegrassfestivaler blev der imidlertidig stille omkring det svenske banjo-fænomen.
Yngre bluegrassmusikere genopdagede kvaliteterne i den efterhånden gamle instrumental-LP, Per Fält blev kontaktet, og han teamede op med Zeke Zzzypt, som nu kan præsentere ’banjo-ikonet’ med et glimt i øjet. Nu er LP’en støvet af og udkommet på cd og alle kan nyde én af de bedste skandinaviske banjospillere i den klassiske Earl Scruggs- og J.D.Crowe-stil.
