Spire (som i spirende talent) festival fejrer i år 10 års jubilæum. Omgivelserne minder meget om Musik over Præstø Fjord, idet den afvikles på og omkring en gård i en landsby, Tuse Næs uden for Holbæk. Festivalens profil kan måske lyde lidt 1970’er-agtig: En non-profit festival, hvor kunst, litteratur, økologi og musik sidestilles. Men den har præcis det nærvær og den charme og overskuelighed, som de store festivaler mangler.
dav
Spirefestival forstår også at tiltrække god og meget forskellig musik – herunder flere navne, som interesserer os rootsfans. Efter borgmester Christina Krzyrosiak Hansens åbningstale og et par rockbands blev f.eks. Workers in Songs sluppet løs.
De optrådte på den første Spirefestival, så nu kan man vel ikke kalde dem et lovende navne mere, og de er da også blevet et etableret navn og nogle rutinerede musikere. Ligesom mange af de fleste andre optrædende har de en lokal tilknytning. Om dette var årsag til deres løssluppenhed, eller de bare er et blevet bedre og mere udadvendt orkester, siden sidst jeg så dem, ved jeg ikke. Men de trængte bogstaveligt talt ud over scenekanten, og Morten Krogh levede fuldt op til stillingsbetegnelsen frontfigur, da han også nærmest var ’all over the place’ på den underholdende måde.
Besætningen og repertoiret er nogenlunde intakt. Der er stadig masser country-twang på elguitar og sang, og stadig masser af sprøde, akustiske instrumenter. Det er længe siden, Workers in Songs har udgivet nyt, men de er stadig meget aktive på koncertfronten, hvor især Nordtyskland er blevet deres domæne. Og her på Vinylscenen bag de hjemlige stalde gav de i hvert fald gav et overbevisende sæt.
