Igennem flere år har canadisk musik været godt repræsenteret på TF. Dette er et led i en udveksling af musik, som også gavner danske musikere i Canada. Det er også et velkomment supplement til dominansen fra USA og De Britiske Øer. Mange af disse musikere er i DK for første og måske sidste gang, så det er her på TF, at man kan se og høre dem. Hvor prominente disse kunstnere er, blev jeg belært om, da jeg deltog i et mindre selskab af herboende canadiere til disse koncerter:

Del Barber

Hvis man mener, at en god sanger-sangskriver skal kunne netop synge godt og skrive gode sange samt være en god instrumentalist og underholder, så lever Dave Gunning (øverste foto) ikke kun op til disse egenskaber, men kan måle sig med de bedste. Med elokvente sangtekster og præsentationer, formidable guitarevner og melodier, som det lydhøre publikum i Bolero ikke behøvede instruktioner i at synge med, grine eller klappe taktfast til – det kom helt af sig selv. For hans melodier var så iørefaldende, at man næsten kendte dem uden at have hørt dem før, hans fortællinger var så sjove at latteren kom af sig selv, og så var hans tekster så skarpe og almene, at vi alle kendte situationerne.

The Once startede karrieren med ret traditionelt materiale og med at øve trestemmig sang. Derefter prøvede de at elektrificere lyden og skrive egne sange og blev kaldt indie-folk. De akustiske sange, jeg nåede at høre, var mest traditionelt materiale. Og deres harmonier var det bedste, jeg længe har hørt – nærmest himmelsk. Det var tydeligt, at deres smukke vokalkor ramte hjertekulerne og stemmebåndene, så vi ikke kunne lade være med at synge med. Samtidig havde trioen et utroligt nærvær og opnåede perfekt kontakt til publikum, som bragte erindringer om mange af de andre store musikoplevelser, som jeg igennem årene har haft i netop Visemøllen.

The Once

Med Connie Kaldors baggrund kan det ikke overraske, at den væsentlig del af hendes optræden består i at fortælle. Hun har skrevet bøger og teaterstykker og siden 1979 også sange. Hvis hendes tirader blev lidt for lange (undskyld: Detaljerede), som tilfældet var i Jamteltet, så starter hendes band bare at spille lidt i baggrunden, indtil hun får rundet af, så vi kan høre nogle af hendes velskrevne sange. Disse er mest forankrede i nærmiljøet: Familie, venner, husdyr, have, naboer osv. Bedst fortalt i den opremsende ”Everyday Moments”. Selv om vi måske føler os som betydningsfulde personer, der skiftevis fester og bekymrer os om klodens fremtid, så består de flestes liv dog mest af de trivielle dagligdags gøremål, så hvorfor ikke erkende det og hylde dem? Et godt supplement til Dan Turells digt ”Jeg Holder Af Hverdagen”.

Del Barbers midnatskoncert i Visemøllen blev det tætteste på ’rigtig’ countrymusik, jeg hørte på festivalen. Med masser af grædende pedal-steelguitar, skarpe guitar-twangs og mere lækker harmonisang og dansevenlig honkytonk, blev det alt sammen serveret med et glimt i øjet og en befriende humor og uden en fastlagt sætliste. Barber er efterhånden en erfaren og anset americana/canadiana-sanger og sangskriver med talrige udmærkelser og priser i guitarkassen.

Vi fik flest sange fra albummet ”Stray Dogs” og hørte, hvorledes Barber er en fortællingens kunstner. Med sine sange formår han at fremkalde scener fra sin periode som farmer som rejsende musiker og som stor ishockeyfan. Siden Barbers besøg på TF i 2016 har han udviklet sig,til at blive én af Canadas førende sangskrivere.