Festivalens traditionelle temaeftermiddag lørdag kunne i år præsentere folkemusikkens græsrødder i form af talentprojektet ”Folkalicious”, ledet af Peter Sund under Syddansk Folkemusiktalentskole, og ungdomsorkestret ”Folk Baltica Ensemble”, skabt og ledet af den kunstneriske leder af den grænseoverskridende festival Folk Baltica, violinmesteren Harald Haugaard. Nok er der i princippet tale om to orkestre, men førstnævnte har leveret flittigt til sidstnævnte.

Folkalicious indledte koncerten, dirigeret af Andreas Tophøj. Ensemblet udfolder sig på harmonika, fløjte, saxofon, trombone, guitar, cello og et stort antal violiner. Sidstnævnte store gruppe bevirker, at den enkelte musikers personlighed ikke får plads, men det er heller ikke meningen med dette projekt til udvikling af unge talenter. Til gengæld opnås en stor, flot og nærmest symfonisk lyd, og det skal der herfra ikke lyde forbehold overfor, specielt ikke når musikken er arrangeret så fint og gennemarbejdet, som tilfældet var her. Man blev forkælet med velklingende og varierede arrangementer, uden at musikkens drev blev slået i stykker af overdreven variationsiver. De enkelte stykker, overvejende danske traditionelle fra forskellige landsdele, fik lov at folde sig fyldigt ud tilstrækkeligt længe til, at de fik krop og swing.

Det er stærkt imponerende og giver løfter for fremtiden at konstatere, hvor højt kvalificerede disse unge musikere er, ikke mindst i relation til et repertoire, der absolut ikke er elementært. Denne skribent har hørt ganske mange spillemandslaug, for hvem det må være forblevet et eventyr at kunne leve op til dette kvalitetsniveau. Det var en uforbeholden fornøjelse at lægge ører til, intet mindre.

Efter pausen diverterede Folk Baltica Ensemble med, hvad man kunne kalde en yderligere sublimering af Folkalicious. Konceptet er i hovedtrækkene det samme, dog er der her tale om lidt mere end blot et talentprojekt – og på et trin højere på den kvalitative rangstige. Det også her primært danske repertoire – dog med en swingende reel fra Cape Breton som variation – blev fyret af med musikalsk overskud, spilleglæde og på et kvalitetsniveau, der i de bedste sekvenser ville kunne begå sig i en professionel sammenhæng.

Også her skal de særdeles dynamiske og virkningsfulde arrangementer med fine solistiske indslag have en stor cadeau. Blandt solistindslagene skal Justine Hald Boesens smukke og nærværende vokalarbejde fremhæves. Det nærmer sig det usportslige over for de øvrige gode solister, vokale som instrumentale.

Dirigent Harald Haugaard er ikke kendt for en specielt afdæmpet ageren på en scene. Han formåede at få sit intense nærvær og sprudlende energi transformeret fra sin egen og over i musikernes kroppe og fik derved løftet dem op på et niveau, som de næppe selv havde forestillet sig at kunne nå. Det må være en kæmpe fornøjelse for de unge mennesker at være en del af en sådan oplevelse.

Undervejs bemærkede anmelderen, at violinisterne stort set alle var af kvindekøn, hvorimod guitaristerne alene var af mandkøn. Det overlades dog til læserne at filosofere videre over det forhold.

Nok sprang to af musikerne ud i dans til slut og demonstrerede, at dette egentligt var brugsmusik, men denne eftermiddag viste til fulde, at folkemusikken i det rette udvalg også er yderst velegnet som koncertmusik, ikke mindst når den er så både velarrangeret og velspillet som her. Skribenten forlod koncerten stærkt opløftet af grøden og frodigheden i den ungdommelige folkemusikverden.

http://syddansk-folkemusik-talentskole.dk/home/folkalicious%20%20.html

www.youtube.com/results?search_query=folkalicious

http://www.folkbaltica.de/ensemble-2/

www.facebook.com/folkbalticaensemble/

www.youtube.com/results?search_query=folk+baltica+ensemble