Eivør
Tønder Festival er slut for i år, men det summer stadig med masser af indtryk. Her er nogle af mine.
Runrig havde Julie Fowlis som gæst lørdag.
Fredag imponerede færøske Eivør som vanligt med en stemme, som kan få de små nakkehår til at rejse sig, især når hun giver ”Tröllabundin” kun akkompagneret af sin bodhran-agtige tromme. Først og fremmest er hendes stemmepragt helt usædvanlig, og lige så hendes bevægelser på scenen. Dog måtte hun flere gange stoppe med at dreje rundt om sig selv, efter at hun i starten fik vist mere end knæ og lår ved de hurtige snurreture på Open Air Scenen. Stemningen steg et par grader, da ”Dance called America” og ”Rocket to the Moon” efterfølgende lød fra skotske Runrig, så deres mange fans fik varmen foran scenen med deres energiudladninger.
John Fullbright
I de to raffinerede spejltelte kunne man flere gange glæde sig over den superdygtige singer-songwriter John Fullbright fra Oklahoma, som ene mand holdt publikum fanget. Han var både velsyngende og velspillende på klaver, mundharpe og akustisk guitar og spås en meget stor fremtid i musikken. Samme steder spillede Sarah Lee Guthrie og hendes mand Johnny Irion, der lige som Madison Violet præsenterede publikum for meget smukke, velklingende harmonier krydret med historier. Foghorn Stringband spredte liv og glade dage med deres musikalske repertoire og smittende spilleglæde.
Ind imellem kunne man få bløde knæ og kaffepunch i Lille Fanø-området, hvor Tove de Fries med sjæl, indlevelse og stor musikalitet præsenterede helt unge violinister fra øen og også fik besøg af mange danske musikere, der var med til at sprede glæde og fik gang i den i det lille telt.
Den første 40 års fødselsdagsfest blev afviklet fra lørdag kl. 13, hvor bl.a. den spændende irske kvartet We Banjo 3 var på. De påstod, at kun irere kan blive solbrændte om natten og gav så meget passende nummeret ”We need more Sunshine in this World.” Men regnen forsvandt dog først for alvor lidt senere på eftermiddagen, som sluttede af med de to store folk- rockbands Oysterband og Runrig. Undervejs var mange gæster på scenen,, og det gav en hyggelig og afslappet atmosfære, som kun gjorde musikken endnu bedre.
Folkeklubben blev forstærket af Nikolaj Busk og Ale Carr.
På andre scener fik vi Mikael K’s indlevende beskrivelser af de skæve eksistenser, inden Folkeklubben tog over og fik det største bifald, undertegnede har hørt i Telt 1 i mange år. Bandet havde undervejs konstateret, at publikum ikke var der for pengene, men var en ”af drengene”!
Julie Fowlis måtte have en ”honningkur” på grund af dårlig hals inden sin optræden lørdag aften, men det var nu ikke at mærke på sangerindens smukke, keltiske sange, hvor der også var plads til a capella og til et nummer, hvor publikum skulle synge med på keltisk!
Fra Lille Fanø
Da den anden fødselsdagskoncert skulle begynde søndag, blev der igen skruet op for himlens sluser – og det på vid gab, men det trofaste publikum foran Open Air blev stoisk stående, de heldige med paraplyer og regntøj. De kunne glæde sig over en perlerække af musikere, inden Le Vent du Nord sluttede eftermiddagen festligt af. Det er altid svært at vælge, hvilket spillested og hvilken koncert man skal gå til. Men uanset hvad og hvor, så er man altid sikker på en høj standard. Det viste Tønder endnu engang.
Madison Violet spillede i Spejlteltet to aftner i træk.
