Foto: Claus Hellgren Larsen
I Draw Slow er ikke de første, der trækker musikalske rødder mellem Irland og USA. Mange har oplevet Tim O’Briens vellykkede forsøg på flere Tønder Festivaler og på plader, og Van Morrison, The Chieftains, m.fl. har også gjort deres indsats for de transatlantiske forbindelser.
For Dublin-kvartetten er det imidlertid ikke bare et projekt, men en mission og en stil. De er begejstret for amerikansk oldtime-musik, og den bruger de som baggrund til deres tekster om Irland. Det kan man høre på deres tre pladeudgivelser, og det har været med til, at de har optrådt på flere bluegrassfestivaler i USA. De kommer lige fra en lille turné i The Carolinas, og det har afstedkommet en helt ny hyldestsang til nabostaterne. Vi fik også en Gid Tanner-sang, men ellers består deres repertoire af egne sange, som er baseret på traditionel historisk stringband-musik.
Det gennemmusikalske søskendepar Dave (guitar, harmonisang) og Louise Holden er drivkræfterne i I Draw Slow. Hvor de instrumentale præstationer var middelmådige, så er og bliver attraktionen Louises vokal, som er fortryllende. Hendes stemme og teknik minder om – og er næsten i klasse med – Maura O’Connell (ja, endnu en keltisk amerikaner). Clawhammerbanjoen blev håndteret af Colin Derham, fiddleren hedder Adrian Hart, og bassisten var en tilkaldevikar.
En sang som Bread and Butter var en favorit fordi den bedst formidlede den pub-stemning, som orkestret kommer fra. Den store koncertsal i Portalen forekom for stor til deres format, hvor kun Louise Holdens energi nåede de bagerste rækker. To korte sæt og en lang pause samt nogle umotiverede introduktioner blev til kun cirka én times reel musik.
http://idrawslow.wordpress.com/
