Mighty Mo Rodgers, koncert i Rødovre Centrum, 27. sept. 2012

Foto: Claus Hellgren Larsen

Når man som Mighty Mo Rodgers spiller hybridblues, der mixer soul, rhythm’n’blues, funk, chicago-blues og reggae, så er faren, at man spænder for vidt, og det kommer til at lyde som stiløvelser. Og hvis musikerne blander de forskellige genrer og stile i samme nummer, så kan det rive lidt i forskellig retning. Nogle vil nok beskylde bandet for at gøre dette, men jeg hører ikke til dem. Koncerten formåede stort set at blive en integreret og varieret musikoplevelse.

Mighty Mo Rodgers er født i Indiana og flyttede siden til L.A. Han er vokset op med meget forskellig musik, og især 60er soulen har påvirket ham. Han har været side man for bl.a. T-Bone Walker, Albert Collins, Bobby Bland og Jimmy Reed, og med sådanne læremestre kan man spille the blues.

Imidlertid er han sangskriver, og foruden at skrive hits til Motown optræder han udelukkende med eget materiale. For mig er det en befrielse at høre tekster, der er friske og bevæger sig væk fra klicheerne i standardrepertoiret med antikrigssange og en ny hyldest til Chicago, hvor publikum kunne synge med. Man kunne dog ikke forvente, at vi kunne få kraft i det samlede primalskrig, som han opfordrede til i en anden sang. Herregud, det er lige blevet fyraften, og vi befinder os i et forstadsindkøbscenter.

Rodgers sørgede for leadvokal og keyboards, Stephen Guillory høstede nogle bifald for sine guitarsoli, Albert Burks spillede bas og Burleigh Drummond på ? Naturligvis trommer!

Mighty Mo er blevet 70, men det er vel ingen alder for en musiker. Tværtimod er det et godt alibi for at favne bredt i USAs sorte musiks historie.