Foto: Claus Hellgren Larsen
Kan man komme fra Sverige, kalde sig High on Grass og synge bluegrass-gospel?
Ja, det går bra! Og det var sådan set aftenens menu i en velbesøgt Karens café i Sydhavnen. Disse gæster – som åbenbart er mere vilde med bluegrass end vilde med dans – kunne nyde en dejlig koncert. Bandet har spillet sammen i mange år og også besøgt Danmark flere gange. De er naturligvis blevet ældre, men om det var alder, græsset eller andre faktorer, der spillede ind er uvist. De skulle under alle omstændigheder lige have indstillet finmotorikken og skyllet rusten af stemmerne i starten af første sæt. Nogle småfejl kunne dog ikke ødelægge koncerten, hvor de gav gode prøver på deres kunnen.
Glimrende versioner fra bluegrassens standardrepertoire som ”Remington’s Ride”, “Dim Light, Thick Smoke” og “Orange Blossom Special” samt obskure sange som ”That’s The Way To Go” (vist nok), men High on Grass har efterhånden også så mange gospelsange på repertoiret, at vi vel skal kalde dem en bluegrass-gospel-gruppe. Vi fik dem både a capella, med sparsom backing eller for fuld skrue. Det lød, som om de havde lånt de fleste arrangementer fra de amerikanske mestre Doyle Lawson & Quicksilver.
Man forventer ikke overraskelser fra High on Grass, men der er også noget betryggende ved det velkendte – lidt som at høre en slægtning fortælle den samme familieskrøne for gud ved hvilken gang.
