”Oppe i træet – der sidder sgu jeg”. Young Flowers’ gamle hippiehymne skulle komme til at passe til aftenens koncert. Hvor sidste sommers koncert i en jættestue var ét af de underligste steder, jeg har set folkemusik, så kunne koncerten med Faun Fables måle sig med den. Den foregik nemlig i en trækrone i en baggård på Vesterbro og var med et amerikansk hippiepar.
Faun Fables består af Dawn McCarthy og Nils Frykdahl. De fortalte, at de havde afbrudt en igangværende US-turné til fordel for en lille EU-turné, som bl.a. omfattede FanøFreeFolkFestival og skulle afsluttes i Norge, før de skulle tilbage til USA. Deres blide og sympatiske væsen kom også til udtryk i deres musik.
Hun spillede minimalistiske guitarfigurer og rytmeinstrumenter som backing til sin smukke, klare stemme, og han supplerede med vokaler, bas, guitarer og diverse blæseinstrumenter. Hun er den primære sangleverandør, og tekstuniverset er præget af de eventyr- og teaterfigurer, som Faun Fables antyder. Det er krydret med en dosis mystik, men varieret med enkelte prosaiske temaer som længslen efter det simple, økologiske liv og glæden ved f.eks. at vaske med håndkraft. Sangene er bygget op over dronefigurer og uventede melodimønstre og kan bedst betegnes som tidløs, psykedelisk folkemusik.
Tæt på Tove Ditlevsens barndomsgade blev begivenheden således en ny udgave af datidens gårdsangere. I stedet for et ”Tak til fruen på 5.”, når der blev kastet mønter i avispapir ned til musikanterne, så var det et ”Thanks for supporting us with your love”.Og i stedet for en socialrealistisk fortælling, så var dette en moderne fantasirejse, som dog fik en brat opvågnen til virkeligheden med et råb fra oven: ”Det lyder hyggeligt, men dar’ arlså lissom nogen, der skal sove”.
www.faunfables.com
https://www.youtube.com/watch?v=-87G902mbKo
