Nanna Cathrine

Nanna Cathrine Fotos: Claus Hellgren Larsen

Den årlige danske sangskriverfestival er en succeshistorie. Fra at være et beskedent aftenarrangement, hvor de håbefulde sangskrivere optrådte nærmest kun for hinanden, deres venner og familie – til en fem dages festival med et stort program, som starter om eftermiddagen og afvikles på tre forskellige scener for et meget større publikum. Hvor det tidligere typisk var solister, er det nu mest almindeligt med akkompagnatører og også hele orkestre. Fokus er stadig på sangskriverkunsten – håndværket om man vil – og heldigvis er det så individuelt og personligt, at man undgår kun at høre den nye Tina Dickow eller Allan Olsen.

Annette Oldimer

Annette Oldimer

De fleste sangskrivere har tidligere på året været samlet på sangskriver-camps og også optrådt for hinanden, men her gælder det udfordringen med et nyt publikum. Et MEGET lydhørt publikum, som tillader de stille, intense og skrøbelige stemmer og sange. Der var flere sangskrivere, som tidligere har optrådt på festivalen, og at se hvorledes disse har lært at ’eje scenen’ er positivt. Man kunne også opleve semikendte optrædende, som nu har valgt sangskriverscenen, og andre, som optrådte offentligt for første gang. Der var nerver, småfejl og fumlen med teknikken og præsentationerne af sangene, men først og fremmest mange talenter, heraf enkelte som kandiderer til at blive morgendagens stjerner.

Søren Bernbom

Søren Bernbom

Ét af de flyveklare talenter er Nanna Cathrine. Hun skriver sange af international klasse og har samtidig en smuk stemme, en unik sangteknik og sprogbeherskelse (engelsk). Hun har lige udgivet en cd med fem sange, men de lød faktisk bedre live. Søren Bernbom præsenterede gode, danske sange fra et kommende album, som jeg synes fortjener separat anmeldelse, når det udkommer. Norske Annette Odimer, der normalt optræder i bandsammenhæng som Love Your Way, var solo og meget intens og varieret i udtryk. Fra hviskende (engelsksprogede) sange og passager til det voldsomme. Gunni Torp appellerer heller ikke til det folkelige, når hun synger om meget private spirituelle oplevelser eller udfører en ulykkelig bryllupssang! I stedet for den næsten obligatoriske akustiske guitar spiller hun klaver og harmonika. Morten Fischer spillede sine danske sange i rockregi. Tre svenske piger Linda Carlzon, Viktoria Lungberg og Elin-Louise Ahlberg var også på det omfattende program, og især sidstnævnte fald i min smag med et par americana-sange og især en svensksproget vise om alderdom. Men kære svenskere: Præsenter jeres sange på svensk i stedet for engelsk, når I optræder i Danmark.

Hver sangskriver fik ca. 40 minutter, og det hele blev afviklet meget glidende med store mængder sangskrivertalent og meget varieret musikudtryk. Jeg håber, at bookere og koncertarrangører følger disse musikere, for ikke kun sangskriverne, men også et endnu større publikum fortjener at høre dem på andre scener. Farum Kulturhus f.eks. har med succes afholdt nogle Girls’ Night-arrangementer, hvor man har samlet et program med tre nye sangskrivere på samme aften.