Foto: Claus Hellgren Larsen

Foto: Claus Hellgren Larsen

Foruden at være en grænseby mellem Cal (ifornien) og (M)exico er det navnet på Joey Burns og John Convertinos orkester. De er begge godt nok fra Tucson, Arizona og deres backing består af et forholdsvis løst kollektiv af musikere fra USA og Europa, men Calexico gør i musik, der fortrinsvis henter inspiration fra nord- og mellemamerikanske traditioner.

I Danmark var Flaco Jimenez den første, der præsenterede Tex-Mex-musik, da han optrådte på Tønder Festival i 1970erne. Det blev populariseret af Ry Cooders musik til film som Paris, Texas og Borderline. I 1980erne var det Los Lobos, som også herhjemme optrådte med deres californisk-mexikanske folk-rock. Og nu er altså Calexico ambassadører for mexikansk hybridmusik, som jeg hermed  døber Mexicana. Foruden den indlysende mariachi-stemning, som især trompeterne giver, så tilsætter de rock, latin, country og mange andre ingredienser i deres sammenkogte musikalske ret.

Calexico har tidligere turneret i Europa. Nogle husker koncerten i Vega, København og nu altså foran et stort og begejstret publikum i Roskilde. Det blev et eksotisk og vellykket indslag på rockfestivalen. Trods enkelte problemer klarede lydfolkene sig igennem den udfordring, som det er, at forstærke så mange forskellige instrumenter: Trompeter, lap-steel, harmonika, gulvbas, keyboards, trommer og talrige percussioninstrumenter og mange slags guitarer & mange vokaler. Dette rytmeorgie forplantede sig straks til benene og melodierne blev hurtigt fanget til sing-a-longs. Det var fortrinsvis egne sange på både amerikansk og spansk, men der blev plads til Arhur ”Love” Lees ”Alone Again Or” på sætlisten. Calexico er ikke supermusikere, men deres lystige og udadvendte musik var et tiltrængt åndehul for mange midt i dommedagsrocken.

http://www.casadecalexico.com/