Det var nok ikke helt tilfældigt, at to bands der spiller americana, country, bluegrass, gospel i deres helt egne stil, stod på scenen 4. juli om eftermiddagen på USA’s Uafhængighedsdag. Og begge bands sendte også en særlig musikalsk hilsen til USA i dagens anledning, selv om det nok især var til landets musik og landets mange musikere.

tobacco

Tobacco

Barrow med den velsyngende Mikkel Bøggild (øverste foto)  i front lagde ud med lækre country og americana tilsat lidt rockende toner. Den energiske forsanger trakterede selv guitar, banjo og mundharmonika, og den energiske sanger og sangskriver gav også et nummer uden sit ellers fortræffelige band. Blandt andet hittet Superheroes, Everybody knows og Julia Wants to Take me Home (video link nederst).

Der blev serveret svingende dixietoner, gospel og countryrock, da Tobacco gik på scenen efterfølgende. Det var ikke kun udenfor, at der stormede. På havnescenen var der kul på hele tiden. De to fyrbødere Sine Bach Rüttel på banjo og Morten Elmentoft Hansen på guitar og vokalist, sørgede for at holde dampen oppe. Så selv om vinden ville have været løjet af, så kunne man ikke mærke det inde i teltet, hvor bandet sørgede for underholdning i topklasse.