Listen over årets spillemænd og ditto damer i Tønder er ved at vokse sig pænt lang.
Leonard Podolak Foto: Per Dyrholm
Når Tønder Festival skriver i den nyeste pressetekst, at der er godt nyt for garvede gæster, så henviser det til, at festivalen trods sin yngre profil også holder fast i selve kernen, Nemlig den mere traditionelle og oprindeligt tænkte folkemusik, der er grundlag for det hele. Og afsættet for netop den nye, alternative folk.
Tilføjet listen fornylig er en musiker med et særlig tæt tilhørsforhold til Tønder og til oldtime-musikken, nemlig clawhammer-banjospilleren Leonard Podolak. Han var tidligere med i The Dukhs, men kommer denne gang med violinisten Matt Gordon. Er de to for de garvede eller for de nye? Det vil tiden vise. Men vi har mange gange før set, at et nyt, ungt publikum får masser af AHA-oplevelser, også når de oplever trad folkemusik live, og især glæder sig over at høre den spillet og nyfortolket af yngre musikere.
Duncan Chisholm har besøgt Tønder tit og ofte som folkrockveteranerne Wolfstones dygtige violinspiller og frontmand Han har i de seneste år i vidt omfang forfulgt en solokarriere og kan sagtens stå på egne ben med sit eminente spil. Han tager dog et par venner med – på guitar Tony Byrne og på piano og violin, Allan Henderson fra Blazin’ Fiddles.
Med de to unge musikere Ross Ainslie og Jarlath Henderson får sækkepiber og fløjter en anden lyd, og det bliver et godt genhør med dem. Fra Nova Scotia kommer Tony MacGillivray Trio. MacGillivray er fra en familie, der i generationer har forvaltet den skotske musikarv på allerbedste måde, nemlig ved at nytænke og forny den. Trioen består også af Allan Dewar på klaver og guitarist/sanger Louis-Charles Vigneau.
Fra Londons frodige indieundergrund kommer et spændende band med et sammensurium af genrer og stilarter som gypsy-punk, balkan, folk og mere endnu, leveret med vild energi. Sangerinden Alex Ware er i front for syv mandlige musikere. Tilsammen hedder de The Great Malarkey og skal nok blive festligt og farverigt.
Dametur – men også med mænd
Det er nok sandt, når TF hævder, at der er flere kvindelige musikere på festivalen i år, og at der i det hele taget er ”mere ligestilling på folkroots-scenen” end i pop- og rockbranchen. Men der har nu aldrig været lige mange, men pyt nu også med det, bare kvaliteten er i top uanset køn.
Cara Dillon Foto: Per Dyrholm
Hele det engelske band Equation, som spillede i Tønder i 1995 (er det virkelig så længe siden?) kommer i år – men dog hver for sig eller i andre konstellationer. Det bestod af de tre Lakeman-brødre, Seth, Sean og Sam, af Kathryn Roberts og i starten Kate Rusby. Hun blev afløst af Cara Dillon, men bandet holdt trods succes ikke så længe, Til gengæld har de gjort det godt siden i hver deres karriere.
Nordirske Cara Dillon synger et bredt repertoire er, og hendes stemme er udtrykfuld og smuk. . Seneste album er ”Hill of Thieves”. Hendes musikalske partner er Sam Lakeman, mens hans bror Seth Lakeman, der også har haft kæmpesucces med solokarrieren, spiller sammen med Kathryn Roberts. De udgav sidste år succesalbummet ”Hidden People”. Og Sean Lakeman har spillet en stor rolle som multimusiker og producer for sin bror. Kate Rusby kommer som skrevet tidligere også i år.Tænk hvis alle fandt sammen på scenen og agerer Equation for en kort bemærkning?
Og så til noget helt andet, nemlig Portugals største fadosangerinde, Mariza. Fado er Portugals stolte og vemodige folkemusik og nærmest landets sjæl. Mariza fortolker fadoen, så den har ramt og berørt et internationalt publikum, og hun har solgt masser af plader siden sit debutalbum i 2001. Hun er født i den tidligere portugisiske koloni Mozambique og er vokset op i Lissabons historiske kvarterer Mouraria og Alfama – centrum for fadoen.
Niamh Ní Charra (IRL) er både ”hende med violinen” fra Riverdance og en fin fortolker og fornyer af irsk traditionsmusik. Hun har også turnere med Carlos Nunez, indspillet med Chieftains – og har sunget, siden hun var fire. Absolut et bud på en publikumsdarling.
The Whileaways er Noriana Kennedy, Nicola Joyce og Noelie McDonnell. De er (også) tre solister med et spændende repertoire af irsk musik fra begge sider af Atlanten. De har via mange sessions hjemme i Galway skabt smuk harmonisang. Oveni har de tilføjet Éimhín Cradock på trommer og Kelvin Busher på bas.
Ligningen – regnestykket – musikpuslespillet må være tæt på at gå op, og de nye vinde blæser over festivalen og forener sig fint med de gode gamle.
Men inden listen er komplet, bliver der føjet 10-15 navne mere på programmet, som ventes helt klart 17. juni oplyser pressechef Maria Theessink.
