Den jødiske klezmer har dybe rødder tilbage i europæisk musikhistorie. Med baggrund i religiøs jødisk musik skabte musikere i de jødiske shtetl-samfund rundt omkring i Østeuropa en sekulær musikform, der først og fremmest blev brugt til bryllupper og andre fester. Helt fra starten var musikken præget af fusion. Selvom den primært var tænkt til jødiske fester, rejste mange af musikerne omkring, hvormed musikken hurtigt blandede sig med andre kulturelle impulser, ikke mindst romaernes folkemusik i Østeuropa og på Balkan. I disse år oplever klezmer en revival blandt yngre musikere rundt omkring i Europa.
Den skulle dog først en tur omkring USA før dette blev tilfældet. Strengt taget blev klezmer først født som moderne musikgenre i netop USA i kraft af de store tilstrømninger af østeuropæiske jøder, der i starten af det 20. århundrede udvandrede grundet den voksende anti-semitisme i Europa. Det var blandt disse eksilerede jøder, at de første optagelser af musikken blev skabt, ligesom det var blandt disse, at de første klezmer-stjerner som Naftule Brandwein og Dave Tarras dukkede op.
Disse sparkede musikken ind i den moderne verden. Hvorefter børn og børnebørn af de oprindelige indvandrere i søgen efter kulturelle rødder var med til løbende at forny genren. I midten af 80’erne og starten af 90’erne begyndte en ny generation af musikere i storbyer som New York og San Fransisco således for alvor at eksperimentere med den gamle verdens jødiske musik og fusionere den med moderne jazz, rock, punk og funk – helt i ånden fra de oprindelige musikeres indarbejdning af de omgivende impulser.
Et musikalsk hjem
Én af genrens store fornyere er amerikanske David Krakauer, som på søndag giver koncert på Global i København med sit orkester Klezmer Madness! Krakauer blev født i en jødisk familie på Manhattan i 1956. Begge forældre var musikalsk interesserede, men det var ikke den traditionelle jødiske musik, Krakauer fik ind med modermælken. I starten var det nemlig den klassiske musik, der trak. Han studerede ved forskellige klassiske musikinstitutioner i både Paris og New York og tog en master ved New Yorks Julliard School of Music. Først i slutningen af 70’erne begyndte han at lytte til klezmer efter at have overværet en koncert med en af genrens store udøvere, Dave Tarras.
I starten så han klezmer som en musikalsk hobby, han dyrkede ved siden af det egentlige arbejde med den klassiske musik. Men snart mærkede han, hvordan den fik mere og mere fat, og hvordan genren åbnede sig for ham som hans egentlige musikalske hjem, som på én gang talte til ham i et sprog, der rummede hans jødiske forhistorie, og som samtidig viste sig åben over for fornyelse og fusion med alle de musikalske impulser, der omgav ham i New York. Samtidig blev klezmer for Krakauer først og fremmest en mundtlig tradition.
Han studerede den først og fremmest ved at lytte til de gamle optagelser af emigranter, der spillede musikeren, snarere end ved at studere den som nedskrevet tradition. Hvor han i den klassiske musik var vant til at forholde sig til et partitur, hvor det som musiker først og fremmest gjaldt om at forvalte en arv og en komposition loyalt, talte den orale tradition på en mere direkte måde til ham og gav ham samtidig mulighed for at brodere videre på den, sådan som det altid har været traditionen i folkemusikken.
Radical jewish culture
At tage traditionen et mægtigt skridt videre fik han rig lejlighed til, da han kom med i den legendariske New Yorker-gruppe The Klezmatics i midt-80’erne. The Klezmatics var banebrydende i deres moderne revitalisering af klezmer-traditionen, som de gik til med en næsten punket energi, en eksperimentallyst hentet fra New Yorks avantgardistiske downtown-scene og en stærk politisk og social bevidsthed. The Klezmatics blev således spydspids for en bevægelse af kunstnere, der ønskede at udforskede den jødiske kulturarv og samtidig bringe den i dialog med en samtidig, progressiv kultur. En af disse var den hyperaktive enfant terrible på downtown-scenen, John Zorn, der ikke veg tilbage for at blande traditionel jødisk musik med alt fra avantgarde, hardcore og thrash metal, men som samtidig lagde et indiskutabelt engagement i en udforskning af traditionen med projekter som Masada.
Zorn ønskede på udogmatisk vis at forbinde sig med de kulturelle rødder, men indså at dette kun kunne ske ved også at forholde sig til de rædsler, som det jødiske folk havde været udsat for gennem forfølgelse og folkemord. Det var ikke muligt at gå uden om denne erfaring og tilbage til en gammel verdens musik. I 1992 samlede Zorn en række musikere til opførelsen af stykket Kristallnacht – en koncert, der i historisk ladede omgivelser i München forholdt sig til den traumatiske krystalnat, hvor nazister gik til angreb på jødiske bygninger. Denne kontroversielle koncert blev startskuddet til det, Zorn skulle navngive radical jewish culture, og som han efterfølgende har skabt et hjem for på sit eget label Tzadik.
En af musikerne i Zorns Kristallnacht-projekt var netop Krakauer. Og det var da også netop Zorns Tzadik Records, der skabte et hjem for Krakauer, da han med inspiration fra arbejdet med Klezmatics og Zorn besluttede at skabe sit eget klezmer-projekt. Klezmer Madness! hed debutalbummet fra 1995, og Klezmer Madness! blev samtidig navnet på det orkester, Krakauer samlede omkring sig, og som siden har slået sit navn fast som et af verdens førende inden for moderne klezmer. Er Krakauer ikke så konfrontatorisk som Zorn, så står han ikke tilbage for ham i rummelighed. Stilen er farvet af både Krakauers arbejde med klassisk musik og jazz, men udforsker også klezmer i forhold til både rock og funk, ligesom sampling, rap og hiphop-orienterede beats er blevet en fast bestanddel efter indlemmelse af multikunstneren Socalled (alias Josh Dolgin).
Krakauer i Europa
Efter to albums på Tzadik rykkede Krakauer i 2001 videre til det franske jazzlabel Bleu. Den stærkt kosmopolitiske og franskkyndige Krakauer så skiftet som en oplagt mulighed for at føre klezmer-traditionen tilbage til Europa, og sammen med et band som The Klezmatics har hans Klezmer Madness! da også haft stor betydning for udbredelsen af klezmer hos en yngre generation af europæiske musikere, heriblandt et orkester som danske Klezmofobia, der har skabt et overraskende gennembrud for genren herhjemme.
Klezmer Madness!’s renomme som forrygende liveorkester blev netop også dokumenteret gennem en europæisk koncert på det stærkt anbefalelsesværdige album Krakauer Live in Krakow (2004), hvor Krakauer tager sin musik til den gamle polske by, der rummer en rig jødisk kulturhistorie og som samtidig lever videre i Krakauers eget familienavn.
Krakow ligger desuden tæt på koncentrationslejeren Auschwitz, og netop fortolkningen af dette grusomme kapitel i Europas og det jødiske folks historie modtog Krakauer i 2005 en EMMA-pris for grundet hans arbejde med komponisten Osvaldo Golijov om musikken til BBC dokumentarfilmen Holocaust: A Memorial of Auschwitz. Et arbejde, der samtidig vidner om Krakauers mangefacetterede udtryk, som både favner de mørkeste kapitler af jødisk historie og de mest funky og farverige sider af klezmer-kulturen.
Således er der al mulig grund til at besøge Global på søndag, hvor der uden tvivl vil være plads til både grin, gråd og vaskeægte Klezmer Madness!
Læs mere om koncerten på www.globalcph.dk
Af Rasmus Steffensen
